torsdag den 29. december 2011

New Year's in New York!

Så er det imorgen, at jeg skal til NY! Kl. er 2.25 AM, og jeg er lige netop kommet ned i sengen efter lange pakkeovervejelser. Vækkeuret er stillet til 6.45 AM. Jeg siger derfor godnat, men ville lige påpeje, at DET ER IMORGEN METTE OG JEG SKAL TIL NEW YOOORK!

lørdag den 24. december 2011

JUL!

Og GLÆDELIG JUL til jer derhjemme i Danmark! Nu er det jo d. 24. både her og in the DK! Jeg ved (jeg håber), jeg skypes med med mor, far og søskende, men glædelig jul til alle jer andre! Jeg håber I får en dejlig juleaften med alt, der hører til! Sne får vi ingen af her! Men vi skal holde både den danske og den amerikanske jul, så der bliver and og juletræsdansning imorgen aften sammen med halvdelen af pakkerne! - og resten af gaverne tager vi d. 25. sammen med kalkun, ris a la mande og gaver i julesokkerne fra julemanden! Mette kommer og fejrer jul med os imorgen, da hendes værtsfamilie er ærkeamerikansk og ikke gør noget ud af d. 24.! Så vi deler den danske julehygge!

Nu vil jeg ligge under dynen og glæde mig :)

ps. Jeg er forresten blevet godt og grundigt forkølet. Kan man ikke ønske sig "god bedring" under juletræet? Jeg gider bare IKKE at være snottet til nytår, når jeg nu har så store (dyre) planer.

Jaaaa!

Her er et bedre billede af min eksamensopgave, som Mettes værtsfar tog, da jeg havde tegnet det færdigt. Jeg tegnede det ovre hos Mette, da de havde plads til det, og Mettes værtsfar er fotograf. Jeg er viiiiiiildt glad for, at han fik taget et! Det er så meget bedre, end det jeg selv tog!!!!! Som han også sagde, så er det næsten som et polaroid foto.


Yey! Tak til Mettes værtsfar, Jack!

torsdag den 22. december 2011

Puha, tiden går...

Der er 2 dage til jul, 7 dage til Mette og jeg drager til New York for at fejre nytår og kun 21 dage til jeg igen står i Danmark. Det kribler i kroppen, når jeg tænker på det.
Mette og jeg har haft lavet en pakke-kalender-gaver til hinanden her i december i stedet for at give hinanden store julegaver d. 24., og det har været ret hyggeligt at åbne en lille pakke med en kort besked hver morgen. Og hvor nogle af tingene kan bruges, er der også nogle af dem, der mest er for sjov.
Ellers er der ikke sket så voldsomt meget. Jeg har haft mit sidste au pair møde med counseloren, hvor vi var inviteret hjem til min counselor Sally til julemiddag og pakkeleg (ikke helt det samme som dansk pakkespil). Det var rigtig hyggeligt. Da der stadig er noget tid til, at jeg skal hjem, aftalte jeg med min counselor, at vi lige mødes til kaffe og siger farvel engang senere.
Jeg har også haft min sidste tegnetime og eksamen, og jeg fik et A - som ikke gælder på papirerne, men som alligevel betyder en hel del for mig. Jeg er rigtig glad for, at jeg tog de tegnetimer, og jeg håber, at jeg kan blive ved med at tegne, når jeg kommer hjem. Der skal i hvert fald købes materialer til det kort efter hjemkomst! Min eksamenstegning så sådan her ud: 

søndag den 4. december 2011

Thanksgiving weekend og min fødselsdag!

Jeg havde en rigtig dejlig Thanksgiving weekend! Torsdag var jo den rigtige Thanksgiving aften, og vi satte os ved det store bord i spisestuen med stearinlys og fine servietter. Min værtsfar havde stået i køkkenet det meste af dagen og lavet en stor kalkun, fyld, majs/flødeost tilbehør, kartoffelmos og sovs (sovsen var vist mest lavet for danskerne til bords. Bedsteforældrene var der jo også). Jeg fik lov at få et halvt glas rødvin til maden for en gangs skyld. Det var rigtig hyggeligt, og bagefter fik vi applepie med vanilie is og snakkede.
Fredag var min fødselsdag! Og jeg vågnede kl. 9 og strakte mig hen efter computeren for at skype med min mor og lillesøster Sine. Det var rart at sidde dér i nattøj i sengen og høre fødselsdagssang om og om igen fra lillesøster! Og efter at have skyper, skulle jeg altså lige sove lidt mere. Jeg havde siddet sent oppe efter middagen torsdag og snakket med min værtsmor om alt mellem himmel og jord. Jeg kunne selvfølgelig så ikke sove, men efter at have fået et langt bad og lidt morgenmad var jeg lidt mere menneskelig, og så tog jeg med min værtsfamilie til Annapolis, hvor vi skulle besøge en Armish butik. Det er et sted, der helt klart fortjener et besøg igen. De havde alt muligt. Og det meste af det var hjemmelavet uden brug af maskiner eller elektronik. Jeg købte to poser bolcher, som Sara fik mig overtalt til var en god idé at købe… Det var altså rigtig hyggeligt at være ude med mine værtsforældre. Vi kom også lige forbi Old Navy, hvor jeg købte en taske til kun 12 dollars - Black Friday kup! Den her fredag hvert år er ALT sat ned, og mange er ude hele natten mellem torsdag og fredag for at få del af de første store tilbud eller vinde gavekort som en af de første ved åbningstid. Næste gang jeg kommer til USA ville det ikke gøre noget, at jeg rammer denne dag og så har godt med penge i lommen! Men denne gang havde jeg ikke mange penge, så det blev ikke til mere end den lille røde taske. Men den har jeg også fået brugt meget!
Da vi kom hjem satte jeg mig ved computeren og med telefonen i hånden, for at jeg ikke skulle undgå at høre min fars opkald, når han stod i lufthavnen! Selvfølgelig gik der længe nok til, at jeg blev utålmodig og rastløs, hvilket jeg løste med grundig rengøring af værelset og overhørte min fars første opkald, mens jeg støvsugede. Flot. Men han ringede igen og kom hen kort efter! Og så også i en lejet rød Mustang… som han påstod kun var, fordi jeg havde fødselsdag. Jaja, du! Han kom ind og fik en øl, og jeg fik gaver!! Jeg blev så glad, da jeg åbnede posen og så en flot tegning fra Sine (!), et sødt lille brev fra Kamilla og en masse lakrids!! Jeg fik penge til lommen og en masse dansk slik! Mormor og to gange moster havde også sendt en pakke med, og jeg fik en vildt fin halskæde, som jeg kan bruge sammen med alt muligt! Den er jeg rigtig glad for. Vi tog ud at spise på en japansk restaurant, hvor man sidder rundt om kogepladen, hvor kokken laver kunster med maden. Det var sjovt at prøve!
Lørdag tog vi til Annapolis i den fine Mustang og spise brunch på en diner på vejen derhen! Mhm, pandekager! Og så gik vi rundt ved Annapolis' havnefront, som er et rigtig flot sted, og jeg fik taget nogle billeder af bådene, der var pyntet op til jul med både juletræer, sløjfer og lyskæder. Om aftenen spiste vi på Applebees for at være traditionen tro. Det var rigtig dejligt at have besøg på min fødselsdag og så skete der også lidt! Tak far!

torsdag den 24. november 2011

Lights

I aften er Thanksgiving. Imorgen er min fødselsdag. Og far kommer på besøg! Jeg tror det bliver en rigtig god weekend, og der skal nok blive et godt indlæg om det hele. 
Men lige nu er jeg helt ekstatisk og optaget af denne sang, som jeg lytter til i alle tre versioner! Den er af Ellie Goulding, og hendes stemme og teksten er bare helt fantastisk. Jeg har prøvet at spille den selv, men helt ærligt, så er det lidt synd for sangen… ;)


Ellie Goulding - Lights

Ellie Goulding - Lights (Acoustic)


Ellie Goulding - Lights (Bassnectar remix)

onsdag den 16. november 2011

Tiden går!

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet, så nu må jeg hellere give en kort opdatering. Jeg var til Zombie Walk med Mette i Silver Springs, en forstad til Washington DC, og det var virkelig fedt! Jeg håber på at kunne tage til Zombie Crawl i København engang. Halloween-weekenden var okay, men det bedste var nu at se børnene i deres søde humle-bi kostumer mandag aften, da det var rigtig Halloween. Jeg gik Trick-or-Treat med dem lidt, og det var hyggeligt. Sidste weekend var jeg i DC med Mette og nogle andre au pair piger. Ramona skal rejse til Sacramento, helt ovre på vestkysten(!), med sin værtsfamilie, så det var også sidste chance for at sige farvel til hende. Jeg har selv modtaget videre informationer om flyafgange i denne uge. Jeg troede ikke, at jeg kunne, men jeg har nu fået bekræftet, at jeg kan lande i Aalborg!!! Nu mangler jeg bare at vælge datoen! Jeg har på det seneste været lidt syg - og gav derfor lægen et besøg efter et par ugers "det går nok over". Nu krydser jeg fingre for, at medicinen virker. Det var også noget besværligt at skulle finde ud af alt det forsikringspjat. Jeg synes virkelig USA burde oppe sig lidt på det område. Og flere… Ude godt, men hjemme bedst. Danmark er nu skønnest!
Jeg har en hel masse tegnelektier til næste uge, da jeg ikke var til time i tirsdags. Min lærer sendte dog en email om lektier, og jeg blev glædeligt overrasket, da han skrev, at han har udvalgt to fra klassen til hver at skulle udstille en tegning til skolens "Student show", og jeg er en af de udvalgte - yey! Måske var jeg helt forkert på den mht. de karakterer så!
"Bedstemor og Bedstefar", min værtsmors forældre er her, og de skal være her i 3 uger. Så der skal bages julesmåkager og laves risengrød. Der er allerede blevet hængt små kravlenisser op, mens jeg var syg!
I aften havde jeg min sidste spansk-time, så jeg har lidt ekstra overskud. Fra nu af har jeg en ekstra ugedag til at slappe af/lave mine tegnelektier, og det er virkelig, virkelig skønt. Men mit overskud er ved at slippe op nu, og jeg skal tidligt op imorgen, så nu slutter jeg med:
Jeg har mindre end 2 måneder igen herovre!

Zombie walk i Silver Springs, DC

Arlington National Cemetery, Washington DC




torsdag den 20. oktober 2011

Return Flight Request Form. Uh oh..

Jeg har modtaget en "Return Flight Request Form" idag! Jeg tror, jeg kom til at holde vejret lidt, da jeg tømte postkassen med ungerne i hånden. Det er godt nok tidligt! Nu har jeg indtil d. 15. til at finde ud af, hvilken UGE, jeg vil hjem i (men kan sikkert snakke med min area director om mere tid, hvis jeg har brug for det - håber jeg), og så sender de mig vel datoer for forskellige flyafgange senere. Eller hvad? Men puha. Det ER snart, at jeg skal hjemad. Jeg må lige finde ud af, om jeg kommer ud at rejse først! Det ville være så lækkert at slutte af med lidt flere oplevelser!

tirsdag den 18. oktober 2011

Drawing 1 imorgen!!

Nyeste lektie. Og jeg ELSKER at tegne på den her måde!!!!


Forhåbentlig gør den her op for, at min midterm opgave stinker! Måtte jo lave den, mens jeg var syg… det gik ikke. Overhovedet ikke. Men nu må jeg se, hvad han siger til begge dele. Jeg glæder mig til at komme til timerne igen!

tirsdag den 11. oktober 2011

Oktober-kalender!

Lige lidt mere: Der er præcis 3 måneder til, at mit år slutter her i USA, og så er det også 1 helt ÅR siden, jeg forlod Danmark. Der skal ske rigtig meget de næste 3 måneder, så jeg vil dele min kalender:

OKTOBER!

1. : Six Flags "Fright Night"

8. : DC au pair stormøde

15.: Arlington National Cemetery i DC med værtsfamilie

22. : Zombie Walk! Silver Springs, DC

23.: Applepicking med værtsfamilie

29. : Halloween party!

31.: Trick or Treat?

NOVEMBER!

24-27. : Thanksgiving (25: min fødselsdag, wuhu!). Eventuelt rejseplaner!

DECEMBER!

24. : Christmas lunch / Juleaften

26-28. : Snowboarding / ski med værtsfamilien.

29.-2. jan. : New Year's i NYC! Webster Hall og Times Square!


Og så bliver der ellers fyldt mere på, når jeg har datoerne for resten af planerne!

mandag den 10. oktober 2011

When life gives you lemons, make lemonade.

Så i dag kunne Sara næsten ikke gå, fordi hun har drønet rundt og rundt på sin nye cykel her i weekenden. Hun humpede og pev i morges, så jeg måtte skrue lidt op for serviceringen. Og hun var faktisk lidt sød og stille. Det sker ikke spor tit, at hun kan sidde så pænt på sin numse, så jeg nød det. Jeg bar hende til sofaen og gav hende et tæppe og en bunke bøger. Så sad vi alle tre og læste lidt, jeg med Sophie på skødet, indtil Sophie faldt i søvn, og jeg da også endte med at tage en lille lur. Det var en ret hyggelig formiddag, og det havde jeg virkelig også brug for. Jeg er stadig lidt ynkelig og syg, men det har endelig begrænset sig til en smule hosten og snøften! Lige så snart jeg er rask, skal jeg også have en virus-vaccine, som der snakkes meget om herovre i øjeblikket.
I weekenden var jeg til au pair-mødet i Washington DC, og det gik godt. Jeg mødte nogle franske piger fra NYC workshoppen igen, hvilket var lidt pudsigt. Busturen var dyr, men flot. Det var en anderledes måde at se Washington DC, og jeg havde egentlig ikke forventet, at det ville være så flot. Plus, nu kan jeg da sige, at jeg har været på guidet tour i DC (for det er dumt, at jeg ikke har været det før nu). Desværre holdte bussen ikke rigtigt stille. Typisk. Jeg fik taget mange slørede nattebilleder med de klassiske lysstriber på kryds og tværs. Men det var en god oplevelse, hvilket jeg nok mest skal takke Mette for. Hvis ikke hun var taget med, havde det været meget, meget anderledes, for nøj, hvor er nogle af au pair-pigerne altså nogle stille typer. Det kan jeg slet ikke med! Og Mette og jeg kan så heldigvis grine af hvad som helst efterhånden. Det er den bedste kur mod hjemve! Ironisk nok bygger humoren også lidt på tanker om vores lidt sørgelige eksistenser! But when life gives you lemons, you make lemonade.



torsdag den 6. oktober 2011

Thank God for Thera-flu!

Jeg er blevet syg. ØV. Men det skulle jo komme, når alle omkring mig, og især børnene, har været syge på skift den sidste måneds tid. Det er min tur. Så nu sidder jeg snot forkølet i min seng og venter på, at medicinen skal virke, så jeg kan sove rigtig godt. Nå ja, og ser lidt Grey's Anatomy, yey! Men jeg har arbejdet både i går og i dag, selvom jeg er syg. Puha, jeg ved ikke om, jeg kan klare endnu en dag. Eller om børnene kan klare en dag mere med mig! Jeg keder dem jo ihjel.
Indtil videre har Birthe købt masser af medicin til mig, og selvom jeg hader at tage medicin for så lidt som en forkølelse, så tager jeg det alligevel. For min værtsfar er væk på forretningsrejse i øjeblikket, og så duer det virkelig ikke, at jeg lægger mig i sengen, hvis jeg kan undgå det. Og desuden så har jeg aldrig sovet bedre end efter at have taget noget te-agtigt medicin kaldt Thera-Flu. Det slog mig fuldstændig ud!
Men jeg vil lige fortælle, at jeg har fået endnu et A for mine tegnelektier, og nu begynder jeg altså virkelig at stille spørgsmålstegn ved det. Jeg kan ikke forstå, at der ikke kræves mere. Og det er altså ikke noget, jeg siger med "Fuck Janteloven" skrevet i panden. - Kan man spørge læreren om, han behandler ens karakterer anderledes (og måske er lidt mere doven eller bare sød), fordi man er "custom class" studerende, og karakterer og credits i virkeligheden ikke gælder? Eller ville det undervurdere hans arbejde?
Hmm. Men jeg krydser fingre for, at jeg bliver rask til weekenden. Der er stort au pair-møde i DC på lørdag, hvor vi skal på aftentour rundt i Washington og se monumenterne lyse op og drikke varm kakao, og det vil jeg rigtig gerne med til. Plus, at jeg har meldt mig som chauffør for et par andre piger, og det ville måske skabe lidt kaos. Plus plus... jeg har allerede købt billet til tourbussen. Til både jeg og Mette.

søndag den 2. oktober 2011

Six Flags Of America, og vi skyder Halloween igang!




Min krop er helt færdig, og min stemme er svækket. Det regnede helt vildt igår, og Mette, Lina, Stefanie og jeg besøgte Six Flags Of America (forlystelsespark), hvor der var fuld gang i Halloween-temaet med blod, zombier, klovne og heavy metal henover højtalerne. Puha, jeg hader klovne... Vi prøvede alle parkens rollercoasters. Jokeren og Superman var lidt vilde at prøve, men det blev lidt mere interessant, da det blev mørkt. Jeg fik skreget halsen ud, da vi gik på deres Backwoods Bloodshed trail i skoven, som de havde opstillet til temaet. Det var ikke forfærdeligt uhyggeligt, men jeg blev bare så forskrækket, hver gang de hoppede ud foran os, og de havde nu meget godt forsøgt at få ram på folks fobier. Jeg klemte Mettes hånd så meget, at hun stadig brokker sig over det. Selvfølgelig. Det var mudderet, og vi kunne ikke se en pind, så vi blev alle vildt forskrækkede, når der sprang mænd ud af buskene med blod over det hele, og nogle af dem havde knive eller motorsave, og nogle var vareulve og andre havde lemmerne hængende ud af dem. Det værste var nok de personer, som var klædt ud som små piger på en legeplads i mørket. De spurgte om, vi ikke nok ville holde deres bamse og kom helt op i ansigtet på os. De fleste zombier i skoven bad os nu bare om at vende om eller fortalte, at de nok skulle få fat på os. Det var nu meget sjovt at prøve. Adrenalinen kørte stadig rundt i kroppen, da jeg lå i sengen.
Det regnede jo også konstant, mens vi var i Six Flags. Jeg kom hjem med drivvåde sko, som nok ikke overlever meget længere. De gik helt op i sømmene. Mine converse... Æv.
Nå, men jeg sov hos Mette. Vi tog herhjem og så film, så jeg orkede ikke at køre hjem, og jeg sidder her stadig. Haha, og nu sidder Mette og skyper med hendes mor, og jeg har lige siddet med tårer i øjnene og grint hysterisk, mens hendes mor blandt andet kom med råd på, hvordan man kunne score zombie-fyre i Six Flags.

torsdag den 29. september 2011

Drawing I

Som lovet laver jeg nu et indlæg med billeder af tegninger fra tegnetimerne indtil nu.
Der er intet fra første time, da lektien var minimal, og egentlig mest var info. Det er kun starten af kurset. Det skal nok blive bedre og mere advanceret! Lige nu går det sådan set bare ud på, hverken at gøre mere eller mindre, end hvad læreren beder os om. Jeg glæder mig til at se, hvordan sværhedsgraden i tegningerne udvikler sig!

Drawing class 2. Lektie:
"Measuring / picture plane"


Drawing class 3. Lektie:
"Interior structure"


Skitser i timen:

Drawing class 4. Lektie:
"Negative space / interior structure"






Skitser i timen:



mandag den 26. september 2011

Nu prøver vi lige at få styr på det

Mhm.. Dejlig weekend! Og det havde jeg brug for med sådan en hård uge. Min værtsmor har været syg, så det har været hektisk med Sara og Sophie, der bare gerne ville op til deres mor, og samtidig havde jeg lidt senere arbejdsdage. Så weekenden blev nødt til at være afslappet! Og det har været rigtig afslappet, men samtidig har jeg fået ordnet alle de praktiske ting. Mette og jeg shoppede lidt i Columbia mall fredag og så halvdelen af Friends With Benefits hjemme hos hende, inden vi faldte i søvn. Lørdag sov vi længe og stod op til en tur på biblioteket og en "vi savner Danmark"-tur i IKEA. Jeg lånte en spansk-bog, en kreativitetsbog for børn, en læsebog "Lost In Translation" og til sidst lige en Aristocats DVD til Sara. I IKEA blev der ikke købt så meget. Det var mere dét med at få lidt scandinavisk mad og føle, at vi var lidt hjemme, selvom der godt nok er stor forskel på IKEA i Danmark og her, hvor personalet hovedsageligt er mexicanere og sorte. Men det var alligevel lidt af Danmark. Jeg fik købt en pude til nakken til flyve- og køreture, stearinlys, havregrynskager og tre poser lakrids! Derudover købte Mette og jeg tilsammen nogle juleservietter med nisser på. Vi regner nemlig med at skulle holde julefrokost her hos mig for nogle au pairs! Ellers har Mette og jeg siddet og lavet lektier sammen i denne weekend. Rigtig hyggeligt. Og jeg fik lavet alle lektierne inden mandag. Fantastisk! Jeg hader at sidde og slås med det her mandag aften!
Vi har prøvet at få styr på alle de løse ender og planlægge ture i efteråret og til nytårsaften, hvilket er lykkedes ret godt. Mette og jeg har begge styr på vores Halloween kostumer: Racoon (mig) og ræv (mette). Mette fandt også en Zombie Walk i DC - yes!! Jeg glæder mig! Og på lørdag skal vi til Six Flags (forlystelsespark), hvor de har Halloween tema kaldt "Fright Night". Vi har inviteret en del andre au pairs, og jeg håber det bliver til noget! Vi ville have været afsted igår, men vejret lød ikke lovende, så vi aflyste. Vi har bare regn, regn og regn for tiden. Næsten dansk vejr, hvis man så bort fra luftfugtigheden.
Men allervigtigst: Vi har endelig booket et hotelværelse til, når vi skal holde nytårsaften i New York!!!!!! Ej, ej, ej, hvor kan jeg bare ikke vente!!

torsdag den 22. september 2011

Det længe ventede

Jeg føler, at jeg har udskudt at skrive det næste indlæg længe nok nu. Jeg er doven, og det findes der vist ingen tvivl om, men det ér altså ikke kun derfor, at jeg ikke har skrevet. Promise. Det sidste stykke tid har jeg været langt nede og døjet med hjemve. Min værtsfamilie er fantastisk, og au pair-pigerne her er søde, men der har bare ikke været noget, der ikke føltes helt rigtigt. Jeg har haft lyst til at brokke mig hele tiden, og dét, synes jeg egentlig ikke, ville være retfærdigt at lufte her. Der har da selvfølgelig ikke kun været dårlige ting at sige, men chancen for, at der skulle blive sagt noget negativt var for stor. Derfor har jeg altså ikke skrevet i lang tid. Undskyld.
Men i dag, og forhåbentligt fra nu af, har jeg det godt. Der er sket så mange gode ting, at jeg ikke kan se, hvordan det skal ned ad igen. Jeg havde en hård, men rigtig god snak med mine værtsforældre i weekenden om, hvordan det hele går, og hvad vi alle kan gøre bedre. Det løste meget op, og dét at jeg kunne snakke med dem, uden at det endte lige så katastrofalt som sidst, har virkelig givet mig mere håb og tillid til mine værtsforældre og au pair programmet generelt set. Jeg udsender vist også en helt anden energi nu. Børnene er helt anderledes. Det hele føles bare bedre og mere afslappet. Og ja, pludselig er Breanna kommet og spurgt, om jeg vil lære hende at spille guitar, hun har snakket om drenge med mig, lånt et tørklæde, lånt min musik osv. osv., og jeg begynder mere og mere at se hende som min søster. Det samme med Sara, Sophie og Everett. Ih, og mine tegnetimer går helt fantastisk! Jeg fik A (100) for første tegnelektie, og jeg er bare helt hypnotiseret, når jeg først er begyndt at tegne. Det ender faktisk (og selvfølgeligt) med, at jeg sidder oppe til aaaalt for sent mandag nat, fordi jeg ikke er tilfreds. På samme tid, som det falder mig helt naturligt at gøre nogle ting, er det bare super svært og kompliceret. Det er virkelig gået op for mig, hvor meget en videnskab det er at skabe et sammensat og interessant billede ved brug af få hjælpemidler. Hver linie betyder virkelig noget. Og når der tegnes på kæmpe-papir er det godt nok noget af en lektie at sidde med. Men hvor er det også lækkert at komme ud blandt "normale" mennesker, også kaldt folk, der ikke er au pair piger. Jeg har fire måneder tilbage nu, og de skal bare nydes! Halloween, Thanksgiving, Black friday (STOOOOOR, vanvittig udsalgsdag), min fødselsdag, jul og nytår. Endeligt en lille rejse at slutte det hele af med! Og så kære Danmark... Så er jeg hjemme :)

lørdag den 3. september 2011

Der sker meget her.


Nå. Det gik ikke så godt med at få skrevet noget sidste weekend. Hele lørdagen gik med at forberede os på Hurricane Irene, og så røg strømmen og dermed internettet endda også lørdag aften. Vi fik sat generator til søndag morgen, men det var kun til lys, køleskabet osv., så ingen internet før tirsdag aften. Stormen var slet ikke slem. Vi skulle selvfølgelig blive indenfor, for det blæste og regnede helt vildt, men så længe vi var indenfor, var det sikkert. Mine værtsforældre var dog bange for, at de meget høje, gamle træer udenfor, ville falde ned over huset, så vi sov alle i kælderen. Mit værelse er jo allerede i kælderen, så det gjorde ikke meget forskel for mig. Alt i alt var det ufarligt. Kun nedrevne grene og blade i haven. Ingen andre skader eller oversvømmelser. Nå ja, og der var jo også jordskælvet. Jordskælvet som varede højest 15 sekunder, og som jeg ikke opdagede, hvad var før det var ovre. Jeg troede dumt nok først, at jeg selv var utrolig svimmel og skulle til at falde om. Intet videre særligt eller farligt.
Tirsdag var jeg for første gang på college! Og det var godt nok en kaotisk dag. Sophie var syg med pandehulebetændelse og feber den dag. Hun kastede op på mig. Sara var helt oppe at køre. Min værtsfar kom for sent hjem. Jeg blev nødt til at tage et bad inden timen pga. opkastet. Jeg vidste ikke, hvor mit lokale var, eller hvor jeg skulle parkere! SÅ - virkelig! Intet andet ord end k a o t i s k kan beskrive, hvordan jeg mødte op på Howard Community College til min allerførste tegnetime med lidt for meget sved på panden, rystende hænder (så klar til at tegne...), tom mave og en ret så irriterende gentagelse af "sorry - i'm so sorry.." ala nervøs refleks! Så sidder jeg her bagefter og håber på, at en eller anden fra klassen, vil gøre et eller andet dumt i løbet af semestret, så jeg ikke er den eneste, der virker lidt difus.. Åha.
Men til det gode: Californien var fantastisk!!! Turen startede ud med at mødes med Kristine og Wendy i LAX lufthavn i Los Angeles sent mandag aften, og det var skønt at se de andre piger igen! Vi tog en shuttle hen til vores hotel i udkanten af LA, og vi gik straks i seng. Næste dag havde vi ingen planer, så vi sov længe og prøvede at få tidsforskellen ud af kroppen. Derefter tog vi til Newport Beach, hvor der var lidt koldt, men rigtig flot. Der lå små strandboliger langs stranden sammen med en del barer og restauranter. Næste morgen skulle vi tidligt op og på tourbussen. Vi fandt så ud af, at der var mere end én tour, så det var lidt forvirrende. Især også fordi der var rigtig, rigtig mange kinesere, og alle guiderne råbte folk til sig på kinesisk. Jo tak. Men vi kom afsted, og første stop på touren var simpelthen Las Vegas! Det var så vildt! Vi blev læsset af ved hotellet ("Stratosphere"!), og efter en kort lur tog vi afsted ud på "The Strip" og tjekkede alle kasinoerne ud. Det var helt surealistisk og SÅ amerikansk. Lidt ligesom Times Square med alle lysene, men allermest som en forvokset legeplads, hvor der ikke var én ting, der manglede. Der var en miniature-model af New York City ("New York New York"), et minature-Paris ("Paris"), miniature Venedig ("Venetian"), minature Disney ("Excalibur"), et casino med et kæmpe sørøverskib udenfor ("Treausure Island"), en pyramide ("Luxor") og et kæmpe-cirkus ("Circus Circus"). Det mest fantastiske synes jeg nok var "Bellagio" med det enorme springvand i "søen" udenfor, hvori både minature Eiffeltårnet og minature Empire State Building kunne spejle sig i, og springvandet "dansede" til musikken, der blev spillet (forskellige sange fra gang til gang, men jeg genkendte en sang af Celine Dion). Mirage var nu heller ikke værst med de gyldne ruder i hele bygningen. Guld-vinduer?!
Næste dag stod den på Grand Canyon, og jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet. Ikke over Grand Canyon! Det er fantastisk!! Men over det sted vi blev sat af. Det var så turistopsat, og der rendte asiatiske turister rundt alle vegne. Knapt så nemt at nyde naturen... Men, men... Vi fik taget nogle gode billeder, og endda et lidt risikabelt ét. Om aftenen drak vi en flaske vin på værelset og gik derefter op til hotellets lounge og fik set Las Vegas fra dets højeste punkt, og vi sad så dér og fik en drink. Bagefter farede vi lidt vild i forsøget på at finde hotellets "chapel", og efter at være endt i personaleafdelingen, blev vi da ledt venligt på vej af en vagt, der var en sød gammel mand og mest af alt bare morede sig over os. Der var ingen mennesker oppe i kapellet, så vi fik fint giftet hinanden og hilst på overvågningskameraerne. Vi håbede sådan på, at de bare sad og fik sig et godt grin. Da vi havde lavet flere bryllupsceremonier, bevægede vi os ned til casinoet. Wendy prøvede at spille en smule, mens vi kiggede på. De skulle se vores ID, men de orkede vist ikke at gøre noget ved det, så længe Kristine og jeg bare kiggede. Vi fik da også lige en fin, rød og okay stærk drink ved casinoets bar. Om morgenen stod vi op til en tur tilbage til LA med stop ved en chokoladefabrik og en kaktus-have. Det var helt i orden, at dagens punkter var halv-kedelige (!).
Men derefter blev det mere spændende! Vi tog omkring Solvang - den danske "by" i Californien, og det var rigtig spændende. Selv husene så danske ud ala bindingsværkshuse, kalkede små gårdhuse og møller. Jeg kunne mærke i maven, hvor meget jeg egentlig savner Danmark og alt, der har med Danmark at gøre. Så jeg sørgede for at suge så meget "danskhed" til mig som muligt, og der blev også købt ind: Lakridser, flødeboller og et stykke kringle! Mhmm! Generelt var priserne på madvarer meget høje, fordi det hele jo skal importeres. Men bagerne boede i Solvang og bagede på danske manerer! Mange af dem var også danske. Vi snakkede med et par danskere, og en dame i en chokoladebutik fortalte, at hun, pga. byens jubilæum, lige havde spist middag alene med kronprinsen, og hun var meget stolt. Vi tog derfra op til Hearst Castle, som er en rig mands slot, hvor han har samlet alverdens antikviteter. Okay oplevelse, men jeg har set smukkere steder! Det var mest bare blær, synes jeg.
Næste stop var San Francisco! Vi overnattede på hotel Mariott. Jeg var syg - snotforkølet og med feber... Så jeg lagde mig i sengen, mens Wendy og Kristine gik nedenunder og nød, at vi boede på et hotel med jacuzzi! Jeg fik sovet godt, og næste dag gik det heldigvis okay. Vi blev sat af på Pier 39, hvor vi spiste morgenmad og gik os en tur - så udsigten til Alcatraz og søløverne. Derefter kørte vi over Golden Gate Bridge og tog en masse billeder på den modsatte side. Det var rigtig flot. Solen skinnede og ingen tåge!
Inden vi skulle tilbage til LA, skulle vi omkring den flotte Yosemite National Park. Wow, hvor var det stort og fantastisk!! Igen blev vi desværre bare sat af ved det mest turistbefærdede, og vi havde ikke tid til at gå længere ind. I LA blev vi sat af ved lufthavnen, og så var vores tour slut. Vi fandt vores lejebil og kørte så til et hostel i nærheden af lufthavnen. Ikke videre fantastisk, men det var billigt og okay. Næste dag kørte vi til Hollywood-skiltet og gik hele vejen op bagved. 3,8 km derop. Det var ret underligt at være så tæt på. Ikke pænt, da der var hegn og temmelig god sikkerhed mellem os og skiltet, men det var fedt! Bagefter kørte vi til LA downtown og gik hele vejen langs Walk Of Fame. Fantastisk! Og sikke meget vi gik den dag. Jeg fik en pæn rød farve på både skuldre og næste. Dagen derefter: San Diego og slappede af på stranden der. Skønt ikke at skulle sidde i en bus med kinesisk kastet henover hovedet! Og SLUT med kina-buffeter! Fortsættes...

onsdag den 24. august 2011

Ah... Tilbage i Baltimore. Efter 14 dages pakke-ud og pakke-sammen er det altså rart at vide, at kufferten godt kan hvile lidt nu. Så kommer det til det med at vaske tøj, men det kan jeg vel godt give lidt tid, ikke?
Jeg har så meget at skrive om Californien-turen, så jeg vil slet ikke begynde nu. Det bliver i weekenden! Jeg har ikke engang skypet med jer derhjemme endnu!

mandag den 8. august 2011

California!


Tak til mine søde søstre for pakken med alt godt i! Mhm.. En fin ramme med det sødeste billede af os alle, tegninger, lakridser og hjemmelavede øreringe! Tak I to! (Og til mor for at sende det!) Jeg smilte over hele hovedet, da jeg fandt det i postkassen!




Pyh.. Og så er det i morgen, at jeg forhåbentligt klarer at boarde et fly til LA! Væk fra kedelige tordenbyger og hen til sol, varme og tøsesjov i Californien! Det kribler lidt i maven! Jeg glæder mig, og jeg er også lidt nervøs for, at jeg kommer for sent eller glemmer noget. Men jeg tager mig lige lidt sammen. Og krydser fingrene...
Jeg er blevet rask igen, og mine værtsforældre er taget til Canada. Jeg havde fri, efter de var taget afsted, så torsdag tog Natalia, en ny tysk pige, og jeg hen til Howard Communty College og meldte os til vores fag. Reglerne hos bureauet er blevet lavet om, så jeg kunne tilmelde mig næsten, hvad jeg ville! - Så jeg skal nu have tegnetimer hver tirsdag aften fra september og indtil engang i december. Det er super lækkert! Jeg glæder mig til at have noget at fordybe mig i, og til at gå lidt i skole igen. Og der kan på ingen måde være uinteressante lektier. Det har "bare" været Mette og jeg denne weekend, og det har været rigtig sjovt. Også selvom vi faktisk ikke har lavet noget særligt. Faktisk lavede vi en del underlige ting, fordi vi kedede os sådan. Vi var henne i mallen, hvor vi snød os lidt for at få lagt make-up i Macy's, og henne at træne, spolerede så det hele ved at købe is og lave punch, og vi så en del gysere og afsnit af Grey's Anatomy. Bare slappet af, og det lyder altså mere sørgeligt end det var. Det har faktisk i det hele taget været en ret afslappet uge, for på grund af sygdom og værtsfamiliens tur til Canada, har jeg kun arbejdet mandag og onsdag. Og de vil sige, at jeg ingen undskyldning har for, at der ikke skulle være sparet energi op til de næste par uger! Jeg glæææææææææder mig!
Jeg skal se, om jeg kan låne Kristines computer, og om jeg får tid til at skrive, men ellers bliver der nok ikke flere indlæg, før jeg er tilbage. Men det bliver så nok også et KÆMPE indlæg. Ses!

PS. Mette spillede dem her for mig, og de er dejlige!

tirsdag den 2. august 2011

Drømmer om

Jeg er syg, og jeg keder mig. Jeg har ligget i sengen hele eftermiddagen i går og hele dagen idag. Jeg har ikke kunnet spise noget og har bare været super træt. Så jeg har ligget og drømt lidt og nørdet min ynglingsbutiks hjemmeside! (Og så har jeg endelig haft tid til at lære at skifte til dansk tastatur - trylle trylle trylle - æøå!) Her er nogle ting, som jeg drømmer om!

Urban Outfitters!

Mere farve, flere blomster gør glad! 



Fordi ellers glemmer jeg det...
Mhm, quesadilla maker!



Ja tak!


Det er svært at lade være med at glæde mig til at komme hjem, når jeg har så meget, der venter: Jeg skal sende ansøgning til studier, jeg skal læse Matematik og Fysik, jeg skal forsøge at få arbejde i vuggestuen igen, jeg skal flytte hjemmefra, jeg skal læse - og, og, og! Sidst, men ikke mindst, skal jeg bruge så "forfærdeligt" meget tid med familie og venner, som jeg savner ret så meget.
Da jeg sad og kiggede alle moeblerne og diverse igennem, kom jeg til rigtigt at glæde mig til den dag, hvor jeg skal flytte mine ting over i min egen lejlighed! Og jeg skulle nok tage alt det her! Og lidt til.
Mine værtsforældre har været rigtig søde ved mig, mens jeg har været syg. Med det mener jeg selvfølgelig ikke, at de ikke plejer at være søde! De har bare været ekstra søde og tjekket op på mig et par gang om dagen for at sikre sig, at jeg var okay, og om jeg ville have noget mad (nej tak, kunne ikke engang kigge på mad), om jeg drak nok vand, om jeg ville have noget medicin for det. Og så videre. Det var nu meget pænt af dem, synes jeg. Og det kunne utroligt nok lade sig gøre, selvom jeg stort set havde isoleret mig selv nede på værelset det meste af dagen. Men nu går det så også bedre, så det hjalp da.
I morgen skal jeg arbejde igen, og hele familien tager afsted til lufthavnen igen om aftenen - denne gang Canada! Og jeg er så ufatteligt heldig, at jeg kan tage en 2 ugers roadtrip med Ithaca-pigerne i Californien! Juhu!!!! Mandag, mandag, mandag!

onsdag den 27. juli 2011

Vaaaaand!

Mhm, nu er vejret til at holde ud igen. Sara, Sophie og jeg har vaeret ude i svoemmebassinet i haven idag. Birthe koebte det igaar sammen med en slags badebold, der kan saettes vand til, og saa sproejter den som en sprinkler. Sara kunne selvfoelgelig slet ikke vente! Selvom vandet var koldt, var Sophie helt vild med sprinkleren. Hun blev sur hver gang jeg satte hende ned i badebassinet, for hun ville da meget hellere, jeg blev ved med at loebe gennem sprinkleren med hende paa hoften. Heldigvis var jeg forberedt paa at blive vaad og havde hurtigt skiftet til bikini forinden! Bagefter vandlegen i haven, gik vi ind og pjaskede endnu mere i badekarret. Fantastisk. Sara blev sur, fordi jeg gav Sophie et bad foerst, og Sophie blev sur, da hun ikke maatte lege i badekarret mere. Det er helt vildt som de elsker vand!
Jeg er i godt humoer, og dagen er god. Jeg har drukket 3 kopper kaffe, og det er lykkes mig at faa puttet boernene samtidigt. Dejligt, dejligt, dejligt. I aften skal jeg moedes med en masse andre piger paa Starbucks. Ramona og jeg proever at faa startet et maanedligt au pair moede paa Starbucks. Jeg haaber det lykkedes. Vi kender mange piger i hele omraadet nu, og de virker alle interesserede i at moedes noget mere!
Jeg skal snart have tilmeldt mig et kursus paa college. Jeg kan ikke huske, om jeg har naevnt det foer, men jeg har bestemt mig for, at det skal vaere Creative Writing, og saa tager jeg det som audit, for det er billigere, og jeg slipper for at skulle have en afsluttende eksamen samtidig med at jeg sige farvel til min vaertsfamilie om et halvt aar. Det ville blive alt for haardt og ret stressende. Jeg behoever jo heller ikke at have det paa mit eksamensbevis. Man faar et certifikat alligevel - og jeg tror ikke, det kan bruges til noget som helst paa en arkitekt uddannelse. Hov, har jeg naevnt det? Jeg har endelig fundet ud af, hvad jeg vil, og jeg haaber ikke det aendrer sig igen, igen - jeg vil hjem og starte paa en arkitektuddannelse. Enten paa universitetet eller paa arkitektskolen i Aarhus. Den sidstnaevnte er dog svaer at komme ind paa, saa jeg saetter ikke haabet for hoejt op! Jeg kan dog lige saa godt sende en ansoegning til begge, naar den tid kommer. Til universitetsuddannelsen skal jeg saa "desvaerre" laese baade fysik og matematik op paa et hoejere niveau, inden jeg kan starte. Men det klarer jeg nok paa et studenterkursus. Og, og, og jeg har et "helt" halvt aar til det. Jeg kan altsaa naesten heller ikke vente med at starte paa mine studier. Jeg foeler, at de her lange dage med boernene har gjort mig lidt dum. Det er skam rigtig, rigtig hyggeligt at snakke med Sara, og hun fortaeller mig en hel masse sjovt og klogt - for en 3-aarig, men der er ikke ligefrem noget, der saetter min hjerne igang paa noget tidspunkt i loebet af dagen. Saa.. Jeg havde aldrig troet, det kunne ske, men jeg savner utroligt nok at gaa i skole! Ogsaa bare fordi det er saa haardt at gaa "alene" hele dagen. Efter det her aar, bliver alt derhjemme som at vaere paa ferie.
Jeg er dog glad for at vaere her. Jeg har hjemve engang imellem, mest om aftenen, og jeg taenker tit paa, hvordan det ville vaere, hvis jeg var derhjemme. Men naar jeg er sammen med de andre piger, eller har en rigtig god dag med boernene, saa taenker jeg slet ikke over, at jeg kunne vaere et andet sted, og saa kunne det slet ikke vaere anderledes! Og nu skal jeg snart til Californien i to uger med Ithaca-pigerne! Det bliver SAA fedt!!!
Weekenden var rar og afslappende. Fredag var Ramona, Mette, en ny columbiansk pige, Flor, og jeg i biografen for at se den sidste Harry Potter film. Vi saa den i 3D, men det synes jeg egentlig ikke, at vi havde behoevet, for filmen var spaendende nok i sig selv. Dog er jeg lidt skuffet over slutningen. Det er saa typisk amerikansk, at det hele skal ende i total lykke og livet gaar videre. Helt aerligt...
Loerdag tog Mark til Italien, saa jeg var lige hjemme til at sige god tur og vaere lidt sammen med vaertsfamilien, og saa tog jeg hen til Ramona. Om aftenen passede jeg boern hos naboen, og det gik meget fint. Boernene, Hannah og Trent er gamle nok til at passe sig selv, saa vi spillede egentlig bare spil, og saa gik begge boern i seng kl. 10, og jeg saa en film bag om forfatteren af Harry Potter boegerne, J.K. Rowling, som jeg foelte mig ret heldig over, at jeg tilfaeldigvis havde fundet. Jeg fik lov til at se de sidste 5 minutter af den, da foraeldrene kom hjem. Vi har jo ikke kabeltv...
Soendag tog jeg med Ramona til hendes counselor-moede, som var ret saa kedeligt, men vi fik lune boller! Og bagefter tog vi i IKEA! Jeg koebte rugbroedsmix, hyldebaersaft og kasser til opbevaring af alle mine breve og vigtige papirer. Jeg har ikke saa meget opbevaring, hylder osv. paa vaerelset. Soendag aften var vi hos Natalia, en ny pige - selvfoelgelig fra Tyskland. Alle er fra Tyskland. Vi spillede Wii, og min arm gjorde ondt indtil igaar. Naa, men nu maa jeg hellere videre! Glaeder mig til i aften.

fredag den 22. juli 2011

Den sidste maaneds tid!

Saa gaar det lidt igen. Jeg har vaeret heldig at kunne faa fat paa en ny computer. En helt ny macbook pro med det nye styresystem. Laekkert, laekkert, laekkert. Nu skal jeg bare vaenne mig til den.

Min vaertsfamilie er kommet hjem! Men der er saa meget, som jeg ikke har faaet skrevet om, saa jeg tager det lige i den rigtige raekkefoelge! Jeg var jo i San Francisco med Ramona d. 30. juni til d. 3. juli. Vi havde en rigtig god tur. Flyveturen tog noget tid - det er en 5-6 timers tur fra kyst til kyst. Endvidere blev vi forsinket af Air Force One, som skulle lette og selvfoelgelig havde foersteprioritet, da vi mellemlandede i Philadelphia. Vi ankom til vores hostel sent torsdag aften. Det kan forresten anbefales, vores hostel. Det er del af en kaede, der hedder Hostel International, og vi boede i SF Downtown. Vaerelserne var fine, morgenmad var inkluderet (bagels og kaffe! mhm), og vi moedte faktisk nogle andre piger, som vi gik ud med om aftenen. Men foerste aften gik vi i seng med det samme. Fredag tog vi bussen fra Union Square og ud til Golden Gate Bridge, som var FANTASTISK flot! Knaldroed og saa med vandet under og bjergene i baggrunden. Der blev selvfoelgelig taget en del billeder. Ramona og jeg gik saa en tur langs vandet og fik ogsaa udsigten til Alcatraz. Vi var ikke henne paa oeen, da det er dyrt og ogsaa lidt unoedvendigt... (Ej, hvor er det irriterende med alle de her oe og aa. Jeg maa lige finde ud af at aendre til dansk tastatur snart!) Nej, men altsaa. Vi tog bussen tilbage til downtown og tog en sporvogn op til Lombard Street. Det tog jeg ogsaa en del billeder af, men der var saa mange mennesker, at det var svaert at faa et godt billede. Folk forsoegte svingene i deres biler og gik ned af trapperne i siden. Og mange andre forsoegte at faa taget et par billeder. Fredag var saa ogsaa Ramonas foedselsdag, og hun havde bestemt, at vi skulle ud at spise og se San Francisco om natten. Det var rigtig hyggeligt at gaa rundt i downtown. Haha, vi saa altsaa lidt af hvert den aften. Vi havde i forvejen faaet at vide, hvilke omraader vi skulle holde os fra, saa det var sikkert nok, men vi saa altsaa 4 gamle noegne maend gaa rundt. Den ene af dem havde endda hat og sokker paa og bar en "briefcase". Det var saa sjovt.. Men skulle SF ikke ogsaa vaere en mere "fri" by? Ej, men det er blevet en vane at spoerge om, hvor vi skal holde os fra, hver gang vi kommer til en ny by. De havde dog ikke fortalt os det hele, hvilket vi opdagede naeste dag. Vi sov laenge, spiste morgenmad paa en diner, og vi fik det samme - pandekager, aeg og milkshake - jeg goer det aldrig igen. Men jeg elsker dinere. Servitricerne er saa glade og snakker til dig, som om du har vaeret der en million gange. Derefter gik vi lidt rundt i downtown og tog en Ducktour! Det er en guidet tur paa en baad men hjul, som baade kan koere rundt inde i byen og sejle i vandet. Guiden spurgte, om der var nogle, der havde lyst til at styre baaden i vandet, og jeg sagde ikke nej tak. Jeg ved ikke lige hvorfor. Ramona tog selvfoelgelig et billede... Om aftenen tog vi til Fisherman's Wharf og Pier 39, hvor vi spiste burgere paa Hard Rock Cafe. Da vi kom tilbage til vores hostel, moedte vi de piger, som vi delte vaerelse med. Vi spurgte dem, om de havde lyst til at gaa ud med os, og vi fik saa hjaelp ved receptionen til at finde et sted. De sagde, at vi sagtens kunne gaa derhen, og det var helt sikkert. Det var heller ikke saa langt, men vi gik igennem en ret skummel gade, hvor der stod prostituerede op ad murerne. Vi var fire piger, saa vi var ikke bange, men vi fortalte alligevel, da vi kom tilbage til vores hostel, at de nok ikke skulle raade andre til at gaa den vej. Selve aftenen gik ellers godt. Vi fandt en club, hvor vi kunne danse. Haha, fyre bliver ved med at rose Ramonas haar. Det er sket mange gange her i Maryland, men det forfulgte hende saa ogsaa til San Francisco, hvor fyre kom hen til hende paa clubben. Hun er saa traet af det, men det er for sjovt. Hun har ogsaa noget fedt haar! Det er bare meget ekstremt, at der kan komme fem fremmede mennesker hen paa en aften og give en kommentar. Soendag stod vi tidligt op for at faa noget ud af dagen, men det viste sig, at det tog laengere tid at komme til lufthavnen, end vi lige troede, saa det blev til, at vi bestilte en shuttle og gik hen for at faa kaffe og koebe sandwich til turen. Flyveturen hjem var et direkte fly, og det foeltes som om det gik hurtigt.


Naeste weekend, d. 8. til d. 11. juli, tog jeg saa til New York for at moedes med Maria og Martin! Jeg tog afsted meget tidligt fredag morgen for at tage bussen kl. 8 fra Baltimore. Jeg havde sommerfugle i maven alle 3 timer til New York. Jeg tjekkede ind paa mit hostel, da jeg ankom og tog derefter metroen til Maria og Martins hotel for at moedes. Oh ih.. Det var saa skoent at se Maria! Helt maerkeligt faktisk. For vi havde ikke snakket saa meget tiden inden pga. hendes eksaminer, og fordi jeg ikke havde en computer. Men det var virkelig en god weekend! Vi startede med at gaa hen til Times Square og kigge, og vi fik frokost paa en pitabar i naerheden - med air condition! Det var helt vildt varmt i NYC i forhold til, hvad jeg havde forventet. Jeg troede, at der ville vaere meget koldere end her i Maryland. Efter vi havde spist gik vi til Rockefeller Center for at se udsigten - Top of the Rock! Det var lidt svaert at finde foerst, fordi ingen ad os havde nogen ide om, hvordan bygningen saa ud, men det lykkedes. Det kostede 23 Dollars, og det var skam pengene vaerd. Jeg havde desvaerre glemt mit kamera i kufferten paa mit hostel, saa jeg fik ikke taget nogle billeder, men det ved jeg, at Maria gjorde, saa det er godt. Jeg fik dog generelt ikke taget saa mange billeder den weekend, og det aergrer mig lidt, men det er nok ogsaa, fordi det ikke laengere er saa nyt for mig. Hvor mange gange skal man egentlig besoege en by for ikke at blive betragtet som turist laengere? Hmm. Vi var i Washington Square Park i Greenwich Village, hvor vi lige skulle sidde ned og slappe af i skyggen. Vi shoppede i SoHo (jeg koebte ingenting, vil jeg lige sige, men jeg kaempede ogsaa for at lade vaere!). Der blev spist laekker, men alt for stor pizza paa en hyggelig restaurant i Little Italy. Vi tog omkring Ground Zero og fik en interessant og meget virkelig fortaelling om 9/11, da vores guide var paaroerende til en af de afdoede (hendes far). Vi tog en tur op til Harlem, hvor vi gik forbi the Apollo Theathre. Og pga. vejret tilbragte vi meget af tiden i Central Park, hvor vi ogsaa kunne finde lidt skygge. Vejret gav ogsaa anledning (eller undskyldning) til at spise en masse Ben&Jerry's is! Mhm. Jeg fik set et par steder, som jeg ikke foer har besoegt, saa det var ogsaa ret laekkert! Det var lidt haardt at sige farvel, for nu gaar der jo igen et halvt aar foer vi ses, men det var godt, vi moedtes halvvejs igennem. Busturen hjem var lidt trist. Isaer fordi Maria og Martin faktisk stadig er i USA nu her, og jeg kunne godt have brugt endnu flere dage sammen med dem!

Brooklyn set fra Brooklyn Bridge
Her er billeder fra turen -  alle de steder, som var nye for mig!
Chealsea Market


Brooklyn Bridge
Tour ved Ground Zero

Manhattan set fra Brooklyn Bridge
En smule af Manhattan skyline
Apollo Theatre

Apollo Theatre 


Min vaertsfamilie er kommet hjem. De kom hjem natten mellem den 12. og 13. juli, og det var skoent at have nogen i huset igen! Boernene har forandret sig saa meget. Sara snakker rigtig meget og godt, og Sophie kan tage fire skridt selv. Hun er dog bange for at give slip, saa hun gaar helst ikke frivilligt. Det kommer nok! Det har vaeret rigtig rigtig varmt i den her uge, saa vi har tilbragt hver dag indenfor. Igaar var der 115 Fahrenheit, saa det var helt udelukket, at vi kunne gaa udenfor! Det er jo 45-50 grader C. Helt vildt. Vi har bagt boller, hoert musik og laest mange boeger for at faa tiden til at gaa. Og Sara ELSKER at tage brusebade, saa det har hun ogsaa faaet lov til de her dage. Vi havde en helt fantastisk god dag igaar og grinte saa meget. Sara er blevet rigtig god til alle de danske sange, saa vi gik rundt og sang "Hullubulu", "Tornerose var et vakkert barn", "En elefant kom marcherende" osv. Der blev isaer sunget hoejt i brusebadet! Vi bagte boller med rosiner og kanel, som var rigtig gode. Sara fik lov til at lave hendes egne "kiks" med smaa forme ud af en klump bolledej. Og jeg kan ikke huske, hvornaar og hvad vi lavede, men pludselig sagde hun: "Katrine, vi er bedste venner!", og jeg smeltede da selvfoelgelig helt indeni.

mandag den 27. juni 2011

Bule i bilen! - og det var ikke mig


KT TUNSTALL - OTHER SIDE OF THE WORLD

Det var en god weekend. Fredagens baseball game og efterfoelgende fyrvaerkeri var hyggeligt! Kampen blev tabt, men det var stadig en oplevelse at se serioes "rundbold". Haha, jeg troede virkelig, at der maatte vaere et eller andet, som jeg havde overset, for spillet virkede saa simpelt, men nej overhovedet ikke. Der gik et lys op for mig der. Fyrvaerkeriet var rigtig flot! Der blev virkelig fyret nogle penge af paa det krudt. Nu glaeder jeg mig helt vildt til at tage til Washington DC d. 4. juli. Det har jeg nemlig hoert skulle vaere helt, helt, fantastisk, og det var det her jo ogsaa!
Naa ja, det hade jeg naesten glemt igen - nu kommer en laengere forklaring, saa har jeg advaret - det var Ramonas counselor meeting, som vi var til fredag, og vi skulle alle moedes ved counselorens hus foerst, og, og, og saa var det, at Ramonas counselors mand paa en eller anden maade fik bakket ind i "min" bil, dvs. mine vaertsforaeldres, paa vej ud af indkoerslen, og den er nu baade bulet og godt ridset paa doeren i den ene side. Stakkels bil. Og faktisk ogsaa stakkels naesten 80-aarige mand, som havde det saa daarligt med det bagefter. Heldigvis kommer min vaertsfar lige et smut hjem fra DK imorgen for at hente de aeldre boern. Saa kan han lige fortaelle mig, hvad han synes, der skal goeres. Jeg har skam numre, adresse og det hele paa "gerningsmanden"... Aah ha da.
Loerdag var endnu bedre. Ramona og Mette kom og hjalp med at goere klar, inden de andre piger kom. Vi bagte brownies, lavede salat og drak Sangria, mens musikken spillede i koekkenet. Saa det blev gjort i god afslappet stil! Der kom 3 andre piger, saa vi var 6 i alt, og det var rigtig hyggeligt. Vi bestilte pizza og spillede spil. Vi proevede at spille et drikkespil, men det duede ligesom ikke helt, da halvdelen af os skulle koere hjem. Men hyggeligt var det! Haaber vi kan goere noget lignende igen en anden gang. Ramona og Mette sov her, saa vi drak videre efter, at de andre piger var taget hjem. Vi sov alle tre i min kaempe, enorme seng, der var blevet myrefri - forresten (!). Ha, hvor var vi traette idag... Men naaede da op til at goere rent og tage til mit cluster meeting med Ramona som opbakning. MInigolfbanen var lukket, og det regnede. Perfekt. Oven i det, saa var kun 2 af os moedt op. Vi fik dog en god iskaffe og snak, inden vi satte GPS'en til at koere os hjem igen. (aah, jeg elsker min GPS!)
Nu sidder jeg og spiller guitar, da jeg ikke kan sove allerede (vaagnede altsaa ogsaa lige kl. 2 i eftermiddags...). Og der er heller ikke rigtigt nogen grund til at staa op tidligt. Slet ikke imorgen. Jeg skal dog ud med mit kamera en tur. Maaske. Eller i mallen, hvis jeg har penge. Jeg mangler shorts!
For naeste hoejdepunkt er en formidabel tur til San Francisco paa torsdag sammen med Ramona!!!!

fredag den 24. juni 2011

Ha'!

Jeg vil bare lige sige, at jeg rent faktisk loeb en tur igaar. Og det var det bedste, jeg havde gjort hele dagen! Ogsaa selvom jeg var knaldroed i hovedet, da jeg kom tilbage. Ad, det var varmt!
I aften staar den paa en baseball kamp i Baltimore sammen med Ramonas cluster!
Og loerdag aften har jeg, med min vaertsforaeldres tilladelse, inviteret nogle piger over til at have en hyggelig aften med mad og drikke.

torsdag den 23. juni 2011

Det der med at staa paa egne ben.

Saa er min vaertsfamilie taget afsted... Eller. De tog afsted i mandags, men jeg foeler det foerst nu, for jeg har indtil nu kunnet beskaeftige mig selv. Der har vaeret saa dejligt stille. Nu keder jeg mig bare. Indtil nu har jeg besoegt Ramona og hendes tvillinger, spist aftensmad med hende paa Cheesecake Factory (okay, men ikke det bedste. Nu er det proevet. Har dog hoert, at deres kager skulle vaere det hele vaerd!), set film paa Netflix, bekaempet myrer (ja, hele huset er pludselig fyldt med smaa bevingede myrer. Typisk, lige efter de er taget afsted...), stoevsuget, laest om uddannelser (Nej mor, ikke laereruddannelsen), set endnu en film, tjekket om jeg har draebt myrerne... Hvor er jeg soergelig. Snart loeber jeg en tur ud i den fugtige, varme luft. Bare for at komme ud! Hvad kan man lave, naar man er alene og ikke har raad til at bruge penge?
Min computer er stadig i stykker. Jeg har spurgt Ramona om, hun troede jeg kunne laane hendes vaertsforaeldres computerskaerm, mens jeg besoegte hende, og proeve at fixe min egen skaerm. Det vidste hun ikke. Saa jeg venter paa svar. Indtil videre bruger jeg bare min vaertsfamilies... Jeg vil ikke bruge penge paa at koebe en gammel, daarlig skaerm, hvis jeg kan fixe computerskaermen.

Aah, men TILLYKKE, TILLYKKE til alle studenterne! Jeg sender mine tanker til jer alle! - Det er godt nok lidt underligt ikke at vaere der selv! At jeg ikke er hjemme til at fejre, at mine venner bliver studenter, for det er jo helt vildt stort, at de endelig har faaet huen paa og overlevet gymnasiet!.. Da jeg blev student, betoed det meget for mig, at de var der. Maria kommer heldigvis til NYC i juli (!), og jeg glaeder mig utroligt meget til at se hende!!! New York er en ting, men at se hende efter at have vaeret vaek i snart et halvt aar - det er det bedste! Vent.. Jeg har vaeret her i et halvt aar nu! Der blev lige talt maaneder med fingrene. Wow. Halvvejs, og der er allerede sket saa meget. Jeg frygter naesten, hvad der saa venter mig i det naeste halve aar! Og nogle gange kan jeg slet ikke kende mig selv fra, hvem jeg var for et halvt aar siden.
Aah, haha, jeg har forresten faaet min foerste boede herhenne. 75 Dollars. Fantastisk. Og blev "forfulgt" af en politibil den anden dag. Det var i hvert fald det, jeg troede. Boeden har vist givet mig paranoia. Der er dog meget mere politi her i Maryland, end hvad jeg saa i New York.
Ih, men... New York, New York, New York! :) Med den tanke i hovedet vil jeg saette musik paa og forsoege at beskaeftige mig selv med andet end fjernsyn og myrebekaempelse...

mandag den 13. juni 2011

Typisk

Jeg har en hel masse at fortaelle om weekenden, men min computer er kaput. Skaermen er doed, ifoelge Best Buy's Geek Squad... Jeg laaner mine vaertsforaeldres computer i stuen. Saa det bliver kort, desvaerre.
Ramona, Mette og jeg var i Washington DC til Capitol Pride baade loerdag og soendag. Pride Parade loerdag var fantastisk med draq queens, transvestitter og alt hvad der hoerer sig til. Soendag var Pride Festival med musik - mest draq queens og maskuline kvinder, der optraadte, og med ekstremt daarlige sangvalg. Kliche. Det var skaegt. Og der kommer billeder!
Jeg har forstuvet foden idag. Fik en koekkenskuffe ned over den. Ellers intet nyt.
Jeg kan ikke love, at jeg snart skriver igen. Ikke foer jeg har loest problemet med at skaffe computer eller andet... Send gerne penge ;)
Jeg vil laegge min fod lodret nu. Godnat.

søndag den 5. juni 2011

Større land, større edderkopper...

Yes! Nu har jeg booket fly og hostel til en kort tur til San Fransisco i slutningen af måneden! Og endnu bedre, sammen med Ramona! Flybilletterne var halvdyre, men billige for sæsonen, og fordi vi fandt et billigt sted at overnatte - som endda er inkl. morgenmad - er det faktisk slet ikke galt! Jeg er helt vildt glad! Vi fandt flybilletterne på OneTravel.com, og det er faktisk ikke det værste sted at kigge, hvis man leder efter billige flyrejser.  Tror det bliver en super god tur! Det er Ramonas fødselsdag om fredagen, mens vi er afsted, og jeg tror det bliver rigtig sjovt at fejre hende i San Fransisco. Vi har tilbragt aftenen i går og hele dagen i dag på at - både se lidt film og dovne (selvfølgelig!), men også på at booke rejse og snakke om, hvad vi vil se! Vi er begge enige om Golden Gate Bridge og Lombard Street, men udover det er vi stadig ved at tænke... For vi har jo kun et par dage.

Nå, men ellers er det ikke meget nyt faktisk. Jeg skal mødes med Ramona, Mette og en ny pige, der hedder Johanna, i Annapolis Downtown imorgen. Jeg elsker Annapolis. Det har lidt af den samme "feeling" som danske havnebyer. Jeg krydser fingre for, at det ikke kommer til at regne. Det har det nemlig gjort her til aften. Og jeg husker mit "rigtige" kamera imorgen.
Åh, nå ja, ikke at jeg kunne glemme det - jeg har for lidt over en time siden opdaget en, måske verdens største, edderkop inde i vaskerummet hernede i kælderen. Det vil sige, tæt på mit værelse. På størrelse med diameteren af en stor kaffekop sådan cirka. Med kun en gang imellem. Hvad skal nogensinde holde den edderkop i at komme ind på mit værelse? Jeg har ikke engang en fodliste under døren. Der er (var) masser af plads. Jeg har lige lagt et sammenrullet håndklæde derunder for bare at have lidt af en barriere mellem den og mit værelse. Om jeg kan sove? Næ. Det er dens skyld, at jeg skriver nu, men jeg falder nok i søvn engang, når jeg er virkelig, virkelig træt... Jeg savner at have nogen, der koldhjertet smækker dem og drukner dem i toilettet.
Birthe og Mark er gået tidligere i seng i aften. Ellers havde jeg, måske, spurgt Mark om hjælp, men måske også været en anelse flov over det. De havde et "dinner party" med Birthes kollegaer i aften. Ramona og jeg var ude imens, da jeg ikke rigtigt følte, at jeg ville være i vejen. Ikke at de fik mig til at føle mig sådan, overhovedet ikke. Jeg tænkte bare, at det ville være rart for dem. Men vi sad sammen med dem ved bålet i haven, da vi kom tilbage. Det var rigtig hyggeligt, og nu lugter, eller dufter, alting så rart af bål.
Jeg bliver nødt til at sætte Netflix på nu og få tankerne væk fra den åndssvage edderkop. Godnat, og godmorgen derhjemme i Danmark. Jeg savner jer!