Return Flight Request Form. Uh oh..

Jeg har modtaget en "Return Flight Request Form" idag! Jeg tror, jeg kom til at holde vejret lidt, da jeg tømte postkassen med ungerne i hånden. Det er godt nok tidligt! Nu har jeg indtil d. 15. til at finde ud af, hvilken UGE, jeg vil hjem i (men kan sikkert snakke med min area director om mere tid, hvis jeg har brug for det - håber jeg), og så sender de mig vel datoer for forskellige flyafgange senere. Eller hvad? Men puha. Det ER snart, at jeg skal hjemad. Jeg må lige finde ud af, om jeg kommer ud at rejse først! Det ville være så lækkert at slutte af med lidt flere oplevelser!

Drawing 1 imorgen!!

Nyeste lektie. Og jeg ELSKER at tegne på den her måde!!!!

Forhåbentlig gør den her op for, at min midterm opgave stinker! Måtte jo lave den, mens jeg var syg… det gik ikke. Overhovedet ikke. Men nu må jeg se, hvad han siger til begge dele. Jeg glæder mig til at komme til timerne igen!

Oktober-kalender!

Lige lidt mere: Der er præcis 3 måneder til, at mit år slutter her i USA, og så er det også 1 helt ÅR siden, jeg forlod Danmark. Der skal ske rigtig meget de næste 3 måneder, så jeg vil dele min kalender:

OKTOBER!

1. : Six Flags "Fright Night"

8. : DC au pair stormøde

15.: Arlington National Cemetery i DC med værtsfamilie

22. : Zombie Walk! Silver Springs, DC

23.: Applepicking med værtsfamilie

29. : Halloween party!

31.: Trick or Treat?

NOVEMBER!

24-27. : Thanksgiving (25: min fødselsdag, wuhu!). Eventuelt rejseplaner!

DECEMBER!

24. : Christmas lunch / Juleaften

26-28. : Snowboarding / ski med værtsfamilien.

29.-2. jan. : New Year's i NYC! Webster Hall og Times Square!


Og så bliver der ellers fyldt mere på, når jeg har datoerne for resten af planerne!

When life gives you lemons, make lemonade.

Så i dag kunne Sara næsten ikke gå, fordi hun har drønet rundt og rundt på sin nye cykel her i weekenden. Hun humpede og pev i morges, så jeg måtte skrue lidt op for serviceringen. Og hun var faktisk lidt sød og stille. Det sker ikke spor tit, at hun kan sidde så pænt på sin numse, så jeg nød det. Jeg bar hende til sofaen og gav hende et tæppe og en bunke bøger. Så sad vi alle tre og læste lidt, jeg med Sophie på skødet, indtil Sophie faldt i søvn, og jeg da også endte med at tage en lille lur. Det var en ret hyggelig formiddag, og det havde jeg virkelig også brug for. Jeg er stadig lidt ynkelig og syg, men det har endelig begrænset sig til en smule hosten og snøften! Lige så snart jeg er rask, skal jeg også have en virus-vaccine, som der snakkes meget om herovre i øjeblikket.
I weekenden var jeg til au pair-mødet i Washington DC, og det gik godt. Jeg mødte nogle franske piger fra NYC workshoppen igen, hvilket var lidt pudsigt. Busturen var dyr, men flot. Det var en anderledes måde at se Washington DC, og jeg havde egentlig ikke forventet, at det ville være så flot. Plus, nu kan jeg da sige, at jeg har været på guidet tour i DC (for det er dumt, at jeg ikke har været det før nu). Desværre holdte bussen ikke rigtigt stille. Typisk. Jeg fik taget mange slørede nattebilleder med de klassiske lysstriber på kryds og tværs. Men det var en god oplevelse, hvilket jeg nok mest skal takke Mette for. Hvis ikke hun var taget med, havde det været meget, meget anderledes, for nøj, hvor er nogle af au pair-pigerne altså nogle stille typer. Det kan jeg slet ikke med! Og Mette og jeg kan så heldigvis grine af hvad som helst efterhånden. Det er den bedste kur mod hjemve! Ironisk nok bygger humoren også lidt på tanker om vores lidt sørgelige eksistenser! But when life gives you lemons, you make lemonade.

Thank God for Thera-flu!

Jeg er blevet syg. ØV. Men det skulle jo komme, når alle omkring mig, og især børnene, har været syge på skift den sidste måneds tid. Det er min tur. Så nu sidder jeg snot forkølet i min seng og venter på, at medicinen skal virke, så jeg kan sove rigtig godt. Nå ja, og ser lidt Grey's Anatomy, yey! Men jeg har arbejdet både i går og i dag, selvom jeg er syg. Puha, jeg ved ikke om, jeg kan klare endnu en dag. Eller om børnene kan klare en dag mere med mig! Jeg keder dem jo ihjel.
Indtil videre har Birthe købt masser af medicin til mig, og selvom jeg hader at tage medicin for så lidt som en forkølelse, så tager jeg det alligevel. For min værtsfar er væk på forretningsrejse i øjeblikket, og så duer det virkelig ikke, at jeg lægger mig i sengen, hvis jeg kan undgå det. Og desuden så har jeg aldrig sovet bedre end efter at have taget noget te-agtigt medicin kaldt Thera-Flu. Det slog mig fuldstændig ud!
Men jeg vil lige fortælle, at jeg har fået endnu et A for mine tegnelektier, og nu begynder jeg altså virkelig at stille spørgsmålstegn ved det. Jeg kan ikke forstå, at der ikke kræves mere. Og det er altså ikke noget, jeg siger med "Fuck Janteloven" skrevet i panden. - Kan man spørge læreren om, han behandler ens karakterer anderledes (og måske er lidt mere doven eller bare sød), fordi man er "custom class" studerende, og karakterer og credits i virkeligheden ikke gælder? Eller ville det undervurdere hans arbejde?
Hmm. Men jeg krydser fingre for, at jeg bliver rask til weekenden. Der er stort au pair-møde i DC på lørdag, hvor vi skal på aftentour rundt i Washington og se monumenterne lyse op og drikke varm kakao, og det vil jeg rigtig gerne med til. Plus, at jeg har meldt mig som chauffør for et par andre piger, og det ville måske skabe lidt kaos. Plus plus... jeg har allerede købt billet til tourbussen. Til både jeg og Mette.

Six Flags Of America, og vi skyder Halloween igang!

Min krop er helt færdig, og min stemme er svækket. Det regnede helt vildt igår, og Mette, Lina, Stefanie og jeg besøgte Six Flags Of America (forlystelsespark), hvor der var fuld gang i Halloween-temaet med blod, zombier, klovne og heavy metal henover højtalerne. Puha, jeg hader klovne... Vi prøvede alle parkens rollercoasters. Jokeren og Superman var lidt vilde at prøve, men det blev lidt mere interessant, da det blev mørkt. Jeg fik skreget halsen ud, da vi gik på deres Backwoods Bloodshed trail i skoven, som de havde opstillet til temaet. Det var ikke forfærdeligt uhyggeligt, men jeg blev bare så forskrækket, hver gang de hoppede ud foran os, og de havde nu meget godt forsøgt at få ram på folks fobier. Jeg klemte Mettes hånd så meget, at hun stadig brokker sig over det. Selvfølgelig. Det var mudderet, og vi kunne ikke se en pind, så vi blev alle vildt forskrækkede, når der sprang mænd ud af buskene med blod over det hele, og nogle af dem havde knive eller motorsave, og nogle var vareulve og andre havde lemmerne hængende ud af dem. Det værste var nok de personer, som var klædt ud som små piger på en legeplads i mørket. De spurgte om, vi ikke nok ville holde deres bamse og kom helt op i ansigtet på os. De fleste zombier i skoven bad os nu bare om at vende om eller fortalte, at de nok skulle få fat på os. Det var nu meget sjovt at prøve. Adrenalinen kørte stadig rundt i kroppen, da jeg lå i sengen.
Det regnede jo også konstant, mens vi var i Six Flags. Jeg kom hjem med drivvåde sko, som nok ikke overlever meget længere. De gik helt op i sømmene. Mine converse... Æv.
Nå, men jeg sov hos Mette. Vi tog herhjem og så film, så jeg orkede ikke at køre hjem, og jeg sidder her stadig. Haha, og nu sidder Mette og skyper med hendes mor, og jeg har lige siddet med tårer i øjnene og grint hysterisk, mens hendes mor blandt andet kom med råd på, hvordan man kunne score zombie-fyre i Six Flags.