New Orleans

Croissant og kaffe på min altan

New Orleans var fantastisk! Vi ankom lørdag omkring middag og gik en tur med det samme - hotelværelset var først ledigt kl. 16. Hotellet St. Marie er lige midt i the French Quarter, som er det originale New Orleans, og der står huse fra 1700-tallet og frem. Vi gik ned til Jackson Square, Mississippi og the French Market. Mine værtsforældre havde besøgt byen kort efter Katrina, og de synes ikke man længere kunne se skaderne fra oversvømmelserne. Alt var også rigtig flot. Det var meget europæisk med de flotte smedejernsgitre, små altaner og altanbevoksninger. Vi fik frokost sammen på en lille restaurant og derefter gik min værtsfamilie tilbage til hotellet, og jeg gik lidt rundt med mit kamera. Så jeg har fået taget en del billeder af de her flotte huse. Om aftenen passede jeg børnene, mens mine værtsforældre gik ud. Jeg bestilte pizza og sad på altanen, hvor jeg kunne se en del af Bourbon Street. Der var meget musik og larm. Jomfru Ane Gade i større plan.
Mens Birthe og Mark var til konference om søndagen, gik jeg og børnene en tur i nabolaget, kiggede lidt i souvenir-butikker, handlede lidt ind til frokost og gik så tilbage til hotellet for at spise og sove middagslur. Fjernsynet kørte næsten uafbrudt, for det er svært at underholde børn i et hotelværelse hele dagen, og det var mine værtsforældres forslag. aften spiste vi ude sammen med Birthe og Marks kolleger og studerende. En rigtig fin spansk inspireret restaurant. Min værtsfar bestilte en af alle deres tapas til deling på bordet - der var mange... Og da man næsten kun kan få seafood i byen, begav jeg mig ud i at prøve en paella med muslinger og rejer. Det var faktisk godt. Jeg har ikke prøvet muslinger før, plus, at jeg ikke er så vild med andet fra havet end fisk og rejer, så det var ikke min livret, men det smagte fint. Bagefter havde Birthe fixet sådan, at jeg kunne gå ud med en af hendes studerende, Sarah, og høre noget live musik. Vi gik til Preservation Hall! En masse store og små jazzmusikere har spillet der, og det er meget kendt. Men, haha, så forestiller man sig jo en stor hal, men kommer til stedet og kan ikke finde det, fordi det "kun" er et lille rum på en sidegade til Bourbon Street. Det var et lille muggent, gammelt rum, som ikke så ud til at have været renoveret i meget, meget lang tid. Men på den måde var det jo en del af charmen! Musikken var i hvert fald fantastisk. Det var et 6-mands jazz-band, der spillede. Trombone, Trompet, Tuba, Saxofon, klaver og trommer, og så skiftede de om at tage vokalen. Jeg er så glad for, at jeg kunne tage derhen. Det er i hvert fald en oplevelse, som jeg aldrig glemmer.
Bagefter mødtes Sarah og jeg med de andre på Pat O'Briens på Bourbon Street og fik nogle drinks med dem. De fik os så overtalt til at gå videre og tjekke lidt flere af gadens barer ud. Vi fik os så en eller to drinks på hver bar, og vi dansede til Sydecu-musik, som var helt åndssvagt sjovt. Det var virkelig en god aften!
Resten af New Orleans var meget børnepasning og ekstrem høj temperatur, så jeg kunne ikke rigtigt tage børnene med ud en tur. Men mandag gik vi ned til hotellets pool og ellers slappede vi bare af. Jeg fik lidt fri om eftermiddagen og jeg slappede af på hotelværelset, inden jeg igen skulle passe børnene om aftenen. Tirsdag morgen havde vi lidt af en klam bræksituation, hvor jeg blev badet i sur mælk fra top til tå. Jeg blev nødt til at bade Sophie først, vente til de begge sov og SÅ endelig tage et bad selv. 2 timer lugtende af gammel mælk. Ad..  Men jeg overlevede. Omkring middag tog vi i akvariet i byen, og det var hyggeligt. Selvom Sara havde nogle problemer med at høre efter, så var det rart at komme ud af hotelværelset og se hende begejstret over at kunne løbe rundt og undersøge tingene. Sophie sad bare pænt i sin klapvogn og grinte af folk, som normalt, men hun var nu specielt glad for pingvinerne. Efter turen i akvariet mødtes vi med Birthe og Mark. Vi tog en tur i sporvogn og hestevogn. Derefter havde jeg fri, og jeg gik til downtown New Orleans bare for at se, hvor meget forskel der var på den del og det franske kvarter. Downtown var som enhver stor by med høje huse, butikker, hoteller og restauranter. Ikke noget vildt specielt faktisk. Men jeg gik i Urban Outfitters og købte mig et par solbriller og en skjorte. Om aftenen spiste jeg aftensmad med Sarah på the Gumbo Shop. Jeg fik Jambalaya, og hun fik Blackened Fish. Meget typiske, men lækre retter! Det var rigtig hyggeligt at hænge ud med en på min egen alder.
Om aftenen var der fest for konference-deltagerne i hotellets gårdhave, og mine værtsforældres venner kom op til deres suite for at få drinks inden. Da de gik, sov begge børn allerede, så jeg satte mig på altanen og lyttede til musikken, drak noget kaffe, så lidt fjernsyn og faldt så i søvn på sofaen. Jeg havde ikke rigtigt fået så meget søvn, fordi jeg havde arbejdet sent mange aftener og også selv været ude søndag aften. Jeg var rimelig udmattet. Onsdag tog vi afsted fra hotellet kl. 8, og på grund af ventetid i lufthavne osv. var vi faktisk først hjemme kl. 19 om aftenen.
Det var en god tur, og jeg vil meget, meget gerne dertil igen en anden gang og udforske lidt mere.

NEW ORLEANS, MY LOVE!

Sådan en aften med guitaren

Luksus og babymad

 

 

Vejret er varmt, sådan virkelig varmt. Sidste uge var det 32,5 C og en smuk blå himmel. Og nu er det torden, store regnskyld og 22 C. Det er varmt lige meget hvad, og det er utrolig lummert, fordi luftfugtigheden er så høj. Jeg bliver nødt til at gå i så lidt tøj som muligt for at overleve. Og desværre er jeg blevet ret så ligeglad med om tøjet er beskidt og plettet af diverse babymælk og -mad. Kombinationen af varmen og renden efter børn, får mig virkelig til at svede, og jeg føler mig alligevel ret klam efter et par timer. Håber ikke skidtet kommer til at sidde fast...

Begge børn sover endelig, og den 14-årige pige Breanna har lavet kaffe til os begge. Vi snakker ret godt sammen. Hun er også meget musik- kunstinteresseret, så vi kan snakke om en masse. Plus, det er skønt, at jeg kan få en pause fra babysnak og snakke om noget andet. De to ældste er virkelig nogle interessante børn. Everett, der er 12, spiller guitar og sidder tit nede i stuen og søger musik på YouTube. De er også ret gode til at hjælpe til, når de kommer hjem fra skole her om eftermiddagen.
Jeg har stadig ikke hørt fra nogle af au pair-pigerne fra min gruppe, men har fået numrene, så kontakter dem nok selv. Jeg søgte på Facebook i går og fandt nogle grupper med au pairs fra Maryland. Jeg så, at der var en dansk piger her i Ellicott City, og jeg skrev til hende med det samme. Ellicott City er jo en meget lille by, så der kan højest være 10 minutter imellem os. Det er altså ikke så meget, fordi hun er dansker, men mere fordi hun bor her i byen! Helt ærligt, så savner jeg faktisk ikke Danmark så forfærdeligt meget, selvfølgelig min familie og mine venner, men jeg tænker allerede på, at der ikke er længe til februar, og om jeg overhovedet vil være klar til at tage hjem om 9 måneder... Jeg elsker at være herovre - især efter, at jeg er ankommet hos den her familie. De er skønne, og der er masser at se i området: Washington DC, Baltimore, Annapolis, Philidelphia, New York. Og nå ja, Pittsburgh er ikke længere på listen, for jeg var der i weekenden, fordi mine værtsforældre havde en konference, og det var ikke det fedeste sted at være. Men det var en god weekend alligevel! Børnene var søde. Det var hyggeligt at ligge og se fjernsyn med dem om morgenen på hotellet, og vi prøvede også hotellets pool på 11. etage mere end et par gange. Endnu bedre: PJ, eller Pernille - dansk veninde fra workshoppen og flyveturen herover, gav mig et besøg. Det var et ret lækkert hotel, vi boede på (Mariott), og min værtsfar havde booket et værelse med to Queen size senge, så PJ havde mulighed for at overnatte - og det gjorde hun. Hun hjalp med at passe børnene om dagen, og om aftenen gik vi rundt og PRØVEDE på at finde noget sjovt at lave i Pittsburgh. Umuligt. Vi kunne ikke engang finde en Starbucks, der var åben efter klokken 18. Skuffende. Men vi fik gået en del og prøvet USA's værste restaurant med de værste sandwiches vi nogensinde har prøvet: En rigtig pittsburgher tradition burger med hvidt brød, coleslaw, steak og tørre, kolde pomfritter. Ingen success... Men nu kan vi sige, vi har prøvet det... Vi købte slik på vej hjem og spiste os mætte i det på hotellet, hvilket faktisk var ret hyggeligt. Og nå ja, nu har jeg også prøvet at bestille roomservice - fredag morgen fik jeg mad på sengen. Frisk frugt, toast, blåbær-muffin, kaffe og appelsinjuice. Mums!
Jeg glæder mig til at skulle have morgenmad på sengen igen i denne weekend i New Orleans! Men jeg glæder mig nu mest til at se byen og føle den berømte New Orleans wibe! Det er en af de byer, som jeg har tænkt, at jeg bare ikke kan tage hjem uden at se! Den er berømt for dens musik og mad. Jazz, blues og seafood - mhmm. Det er ren luksus, at jeg får lov at se så meget med familien! PJ og jeg snakker også om at tage derned sammen i juni! Jeg krydser fingre for, at det sker!
Jeg vil drikke resten af min kaffe og vække Sara nu!
Har ingen planer for i aften. Måske tager jeg i mall'en, for mangler en bikini til New Orleans turen (den anden er mistænkeligvis blevet gennemsigtig efter vask). Det er godt nok lidt kedeligt at skulle ud at køre alene, men sådan er det jo. Ramona har sin mor på besøg, så det må blive mig og mig selv. Hvis jeg da tager afsted. Gab.

Philadelphia og Annapolis

Det var en rigtig god weekend sammen med Ramona! Fredag eftermiddag (jeg fik lidt tidligere fri) hentede Ramona mig, og vi kørte så til Philadelphia, hvor vi skulle se en koncert, som Ramona havde ventet på længe, Uh Huh Her. Kun 16 Dollars, så det kunne jeg sagtens tage med til. Hendes værtsfar havde betalt for hendes hotelværelse på The Inn At Penn, Hilton Hotel meget tæt på den café, hvor bandet spillede, så det var rigtig lækkert! Bandet var super godt. En duo. En af dem er skuespiller og har været med i L Word. Hotelværelset var stort og næsten for fornemt. Følte mig ret vigtig næste morgen, da vi også fik morgenmad på hotellet, hvor vi kunne bede om hvad som helst. Ret lækkert. Næste dag, lørdag, tog vi så en sightseeing tur i Philadelphia Downtown. Vi fandt hurtigt ud af, at der faktisk ikke var meget at se, men vi tog en sightseeing tur rundt med en trolley, der var ret billig, og så kunne vi stå af og på, hvornår det skulle være. Vi besøgte Philadelphia Seaport, hvor der kun var et par både, men dejligt solskin; Hard Rock Café, hvor jeg købte et par måske lidt for meget bling-bling guitar øreringe (men brugbar souvenir); City Hall og Love Park, hvor mange brudepar og medfølgende bryllupsgæster fik taget billeder foran "LOVE" skulpturen. Jeg fik selvfølgelig også et taget. Det er billedet i det forrige indlæg herunder. Det var ret fedt at sidde i parken og spise vores Subway-sandwiches. Der skete meget. "Bryllups-holdene" og turister, der stod i kø til at få taget billeder. Drenge, der havde en eller anden break-dance battle, der var umulig ikke at lægge mærke til. De nød deres "publikum". Og de havde også et par tøser, der råbte og jublede hver gang, en af fyrene gjorde noget "fedt" (de var ret dårlige faktisk, så derfor var det okay, god underholdning). Men ellers fik vi ikke set så mange attraktioner i Philly. Vi gik rigtig meget rundt i gaderne og gik så de steder hen, som vi syntes så spændende ud. Vejret var godt, og jeg syntes det var hyggeligt, at der næsten på alle store gader var ét eller to bands, som spillede. Herover er en video af et af de bands, som spillede. De var helt fantastisk glade og hoppede rundt. Jeg blev helt vildt glad bare af at kigge på dem! De havde også et ret stort publikum, der stod på gaden omkring dem. Det var også bare helt muligt ikke at stoppe op og lytte til dem, når de spredte så meget god energi omkring dem.

Vi var hjemme sent lørdag aften, og jeg havde selvfølgelig glemt min nøgle, så jeg sov hos Ramona den nat. Havde prøvet at skrive til mine værtsforældre før hen om eftermiddagen, om ikke de kunne lade døren være åben til, når jeg kom hjem, men de svarede ikke. De var ude. Men det var helt fint. Jeg sov hos Ramona, jeg mødte hendes værtsfamilie, vi spiste morgenmad på Einstein Bagels, tog til Annapolis for at mødes med mine værtsforældre dér - de havde tilbudt at give en is. Det er en tradition, som de har, at de spiser is i Annapolis hvert år på Mors Dag. Det er en havneby, solen skinnede, og det var rigtig hyggeligt. Og isen var helt fantastisk god. Byen mindede mig meget om en almindelig dansk havneby. Små huse på række, små specialbutikker, caféer, torve og pubs. Dog var der "navy men" overalt, da byen huser The Naval Academy. Jep, fyre i hvide navy uniformer. Jeg ærger mig over, at jeg ikke fik et billede af dem - eller med dem! Kom helt til at tænke på det afsnit af Sex And The City, hvor der er "navy men" i byen, og Samantha er helt oppe at køre. Det var dog ikke så fantastisk, som det ser ud i fjernsynet.

Men skøn weekend! Jeg er så glad og holder mere og mere af familien for hver dag. Torsdag tager vi til Pittsburgh, hvor mine værtsforældre har en konference, så jeg skal holde øje med børnene imens, og ellers kan jeg få lidt tid til at opleve byen. Jeg vil gerne se PJ, som jeg mødte på workshoppen. Hun bor tæt på Pittsburgh! Krydser mine fingre for at det kan lade sig gøre!
Jeg er klar til at sove nu - har skypet med dem derhjemme, og jeg BURDE virkelig også sove. Klokken er 2. Wow. Godnat!

Philly, Philly, Philly.

What's on your mind

Jeg er træt og udmattet, men har haft en skøn dag. Lang gåtur med børnene (haha, jeg er begyndt at kunne mærke, især i ballemusklerne, at jeg har gået meget op ad bakke med en tung klapvogn). Større vredesudbrud fra Sophie, som fik mig til at svede, men fandt løsningen efter flere forsøg med flaske, bleskift og kram (dog ikke i bestemt rækkefølge). Brianna og Everett, de to ældre børn, kom i går aftes og er her i denne uge. STOR hjælp fra dem, da der var to grædende børn på samme tid. Fik begge børn til at sove og endda på samme tid! Så nåede jeg også lige at gøre rent - jubii, hurra! Lækker, lækker aftensmad og næsten dansk - fisk og kartofler! Derefter en tur i mall'en med Ramona, hvilket gjorde, at jeg nu føler mig lidt mere sikker på, at jeg nok skal falde på plads her og møde folk. Jeg fór faktisk lidt vild på vej derhen. Hjemad gik bedre. Tror det hjalp, at jeg havde sat Adele på og skreg med af alle kræfter. Adele klarer alt! Da jeg kom hjem, var det ret sent, hmm, måske 10.30. Mark og Birthe sad i stuen, og jeg ville bare lige sige godnat, men jeg er først lige kommet ned på værelset nu her (kl. 00.44). Vi havde den bedste snak om alt muligt, og jeg går glad i seng nu. Jeg har faktisk lidt haft tanken om, at det nok bare ville gå galt igen siddende i baghovedet.. Men den her familie, de her værtsforældre, er jo helt anderledes, så den tanke har jeg smidt helt væk. Utroligt at to mennesker, som ikke kender mig, og som jeg ikke kender - hvis privatliv jeg invaderer - kan få det hele til at føles så let og så afslappet. Det er bare mig selv, der gør det hele mindre afslappet ved at spørge om lov til at gøre ting, som de synes er fjollet at spørge om (f.eks. at låne bilen, tage bad osv.), for i mit hoved er jeg stadig i gæste-stadiet. Men efter bare 4 dage, føler jeg mig ualmindeligt tryg her. Det er anderledes på en god måde, og alt er faktisk, som det burde være.
Mangler dog stadig at få skype op at køre, så jeg kan høre fra jer derhjemme!!
Men nu vil jeg i seng. Godnat!

PS. Endnu en upside: Jeg kan sove til 9-10 hver dag (i hvert fald de her dage). Det perfekte match, siger jeg jo! Haha, ej, det er jo slet ikke det, som det kommer an på, men det er da skønt!
PPS. Ramona inviterede mig til en koncert i Philadelphia på fredag. Jeg tager nok med! Godnat :)

Tirsdag og solen skinner!

 

Sara & Sophie

Ligger i min seng nu efter en god dag på egen hånd med børnene. Selvfølgelig er der noget med rutinen, der lige skal falde på plads, men det er faktisk gået rigtig godt! Børnene er meget åbne overfor nye mennesker, og de holder sig ikke tilbage for mig eller skubber mig væk. Sara er ret aktiv, og det hjælper hende at få frisk luft og gå laaaange ture. Vi gik en tur i parken med klapvognen, og efter Sophie havde fået en flaske, eller faktisk to, så sov hun, og så snakkede Sara og jeg om alverdens ting (virkelig alt muligt! Forstod ikke halvdelen af historierne..) og legede på legepladsen. Solen skinnede, og der har været 30 grader celsius i dag!! Vi var ude i nogle timer, og det kommer vi til at være næsten hver dag. Det er faktisk ret rart. Plus, at jeg nok får noget farve på mine blege, danske ben. Jo tak. Jeg har så siddet og set One Tree Hill på computeren det meste af aftenen.. Jeg kunne alligevel godt mærke, at jeg har været ude at gå hele dagen. Med to små børn.
Godnat!

Puha, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte...

Jeg har ikke skrevet i en måned - jeg ved det godt. Der sket meget siden, jeg skrev sidst. Både godt og skidt. Meget af tiden har jeg været nede og forvirret, så derfor - for ikke at sprede negativ energi, har jeg ladet være med at skrive. Men nu fortæller jeg det hele, i store træk, altså.
Jeg har re-matchet og er ikke længere i Ithaca, NY. Jeg havde problemer med familien, som handlede om forskellige forventninger til hinanden og dårlig kemi. Det ophobede sig og blev for meget til sidst. Det var en MEGET hård beslutning, for jeg havde opbygget et rigtig tæt forhold til de andre au pair piger, og lige nu savner jeg dem mere end noget andet. De var der også meget for mig i den sidste måned. Jeg blev smidt ud af huset og boede så hos Renata og hendes værtsforældre. Kristine tilbød også at jeg kunne overnatte hos hende. Og jeg føler slet ikke jeg har takket dem nok!

Men min familie kom fra d. 18. april til d. 30. april, og jeg rejste rundt med dem, imens jeg snakkede med potentielle nye familier. Det var skønt, at de kom lige dér, og det var en helt fantastisk god ferie med dem! Vi var i Ithaca et par dage, så jeg kunne vise dem omkring, og vi spiste middag med au pair pigerne på Maxi's Supper Club! Onsdag tog vi til Niagara Falls og fredag til Reading, Pennsylvania, hvor vi boede engang. Dér besøgte vi gamle venner fra dengang, shoppede en del og slappede af. Tirsdag kørte vi til Baltimore og hilste på min NYE VÆRTSFAMILIE. Vi spiste aftensmad hos dem og satte min bagage af, inden vi kørte videre til NYC. Det var rart, at mine forældre kunne nå at møde dem, inden de tog hjem. Så ved vi jo, hvem hinanden snakker om! Torsdag tog vi altså til Manhattan, hvor vi sov på et hotel mellem Broadway og Central Park. Vi tog en tur med turistbus, spiste is på Pier 17, tog en færge forbi Frihedsgudinden, fik de bedste Borritos på Columbus Ave, og Kamilla og jeg shoppede i SoHo, hvor vi formåede at forvilde os i subway'en på vej tilbage. Vi gik 30 blocks for at komme tilbage til hotellet - 1,5 time for sent i forhold til den aftalte aftensmadstid kl. 20. Mine fødder gjorde SÅ ondt, men det var det hele værd! Tak for en super god ferie!!!

Jeg sidder altså nu i Baltimore, Maryland hos en fantastisk familie! De er virkelig skønne. Familien består af Mark (canadier) og Birthe (dansker), og deres søde børn Sophie (1), Sarah (3), Everett (12) og Breanna (14). Kun de to mindste er mit ansvar, og jeg har dem hele dagen, da de ikke går i dagpleje. Sophie er den sødeste baby, og Sarah er ret energisk, men noget så sjov at være sammen med! Breanna og Everett er Marks børn, og de tager skift hos deres mor, så de er her kun hver anden uge. Jeg har været her siden lørdag eftermiddag, og allerede føler jeg mig rigtig meget som en del af familien. Jeg havde min første arbejdsdag i dag, og det gik rigtig fint. Mark var hjemme og tog sig af Sophie, mens jeg tog Sarah med i parken og lærte hende at kende. Mark kørte mig til Walmart her til aften, så jeg kunne købe en GPS, så nu er jeg også klar til at køre rundt. Jeg nåede at møde Mette, deres gamle au pair, inden hun tog afsted, og det var rigtig dejligt. Jeg mødte også hendes au pair veninde, Ramona, som bor i nærheden. Udover Ramona, har jeg ikke mødt nogle au pairs i området endnu, men det kommer nok. Sådan er det jo i starten.