Det der med at staa paa egne ben.

Saa er min vaertsfamilie taget afsted... Eller. De tog afsted i mandags, men jeg foeler det foerst nu, for jeg har indtil nu kunnet beskaeftige mig selv. Der har vaeret saa dejligt stille. Nu keder jeg mig bare. Indtil nu har jeg besoegt Ramona og hendes tvillinger, spist aftensmad med hende paa Cheesecake Factory (okay, men ikke det bedste. Nu er det proevet. Har dog hoert, at deres kager skulle vaere det hele vaerd!), set film paa Netflix, bekaempet myrer (ja, hele huset er pludselig fyldt med smaa bevingede myrer. Typisk, lige efter de er taget afsted...), stoevsuget, laest om uddannelser (Nej mor, ikke laereruddannelsen), set endnu en film, tjekket om jeg har draebt myrerne... Hvor er jeg soergelig. Snart loeber jeg en tur ud i den fugtige, varme luft. Bare for at komme ud! Hvad kan man lave, naar man er alene og ikke har raad til at bruge penge?
Min computer er stadig i stykker. Jeg har spurgt Ramona om, hun troede jeg kunne laane hendes vaertsforaeldres computerskaerm, mens jeg besoegte hende, og proeve at fixe min egen skaerm. Det vidste hun ikke. Saa jeg venter paa svar. Indtil videre bruger jeg bare min vaertsfamilies... Jeg vil ikke bruge penge paa at koebe en gammel, daarlig skaerm, hvis jeg kan fixe computerskaermen.

Aah, men TILLYKKE, TILLYKKE til alle studenterne! Jeg sender mine tanker til jer alle! - Det er godt nok lidt underligt ikke at vaere der selv! At jeg ikke er hjemme til at fejre, at mine venner bliver studenter, for det er jo helt vildt stort, at de endelig har faaet huen paa og overlevet gymnasiet!.. Da jeg blev student, betoed det meget for mig, at de var der. Maria kommer heldigvis til NYC i juli (!), og jeg glaeder mig utroligt meget til at se hende!!! New York er en ting, men at se hende efter at have vaeret vaek i snart et halvt aar - det er det bedste! Vent.. Jeg har vaeret her i et halvt aar nu! Der blev lige talt maaneder med fingrene. Wow. Halvvejs, og der er allerede sket saa meget. Jeg frygter naesten, hvad der saa venter mig i det naeste halve aar! Og nogle gange kan jeg slet ikke kende mig selv fra, hvem jeg var for et halvt aar siden.
Aah, haha, jeg har forresten faaet min foerste boede herhenne. 75 Dollars. Fantastisk. Og blev "forfulgt" af en politibil den anden dag. Det var i hvert fald det, jeg troede. Boeden har vist givet mig paranoia. Der er dog meget mere politi her i Maryland, end hvad jeg saa i New York.
Ih, men... New York, New York, New York! :) Med den tanke i hovedet vil jeg saette musik paa og forsoege at beskaeftige mig selv med andet end fjernsyn og myrebekaempelse...