Det længe ventede

Jeg føler, at jeg har udskudt at skrive det næste indlæg længe nok nu. Jeg er doven, og det findes der vist ingen tvivl om, men det ér altså ikke kun derfor, at jeg ikke har skrevet. Promise. Det sidste stykke tid har jeg været langt nede og døjet med hjemve. Min værtsfamilie er fantastisk, og au pair-pigerne her er søde, men der har bare ikke været noget, der ikke føltes helt rigtigt. Jeg har haft lyst til at brokke mig hele tiden, og dét, synes jeg egentlig ikke, ville være retfærdigt at lufte her. Der har da selvfølgelig ikke kun været dårlige ting at sige, men chancen for, at der skulle blive sagt noget negativt var for stor. Derfor har jeg altså ikke skrevet i lang tid. Undskyld.
Men i dag, og forhåbentligt fra nu af, har jeg det godt. Der er sket så mange gode ting, at jeg ikke kan se, hvordan det skal ned ad igen. Jeg havde en hård, men rigtig god snak med mine værtsforældre i weekenden om, hvordan det hele går, og hvad vi alle kan gøre bedre. Det løste meget op, og dét at jeg kunne snakke med dem, uden at det endte lige så katastrofalt som sidst, har virkelig givet mig mere håb og tillid til mine værtsforældre og au pair programmet generelt set. Jeg udsender vist også en helt anden energi nu. Børnene er helt anderledes. Det hele føles bare bedre og mere afslappet. Og ja, pludselig er Breanna kommet og spurgt, om jeg vil lære hende at spille guitar, hun har snakket om drenge med mig, lånt et tørklæde, lånt min musik osv. osv., og jeg begynder mere og mere at se hende som min søster. Det samme med Sara, Sophie og Everett. Ih, og mine tegnetimer går helt fantastisk! Jeg fik A (100) for første tegnelektie, og jeg er bare helt hypnotiseret, når jeg først er begyndt at tegne. Det ender faktisk (og selvfølgeligt) med, at jeg sidder oppe til aaaalt for sent mandag nat, fordi jeg ikke er tilfreds. På samme tid, som det falder mig helt naturligt at gøre nogle ting, er det bare super svært og kompliceret. Det er virkelig gået op for mig, hvor meget en videnskab det er at skabe et sammensat og interessant billede ved brug af få hjælpemidler. Hver linie betyder virkelig noget. Og når der tegnes på kæmpe-papir er det godt nok noget af en lektie at sidde med. Men hvor er det også lækkert at komme ud blandt "normale" mennesker, også kaldt folk, der ikke er au pair piger. Jeg har fire måneder tilbage nu, og de skal bare nydes! Halloween, Thanksgiving, Black friday (STOOOOOR, vanvittig udsalgsdag), min fødselsdag, jul og nytår. Endeligt en lille rejse at slutte det hele af med! Og så kære Danmark... Så er jeg hjemme :)