onsdag den 30. marts 2011

Counselor?

Jeg ved ikke helt, hvor glad jeg er for bureauet i øjeblikket. Først hørte jeg ikke fra min counselor, da jeg ankom. Så ringede min værtsmor til bureauet og klagede. Fandt da ud jeg af, at jeg ikke havde nogen counselor, fordi hun havde sagt op. Bureauet fuldstændig uvidende om, at jeg ikke var blevet kontaktet. Fik så en counselor, som de fandt i en hast. Hun er 22 eller 23 (kan ikke huske det) og er senior på Ithaca College. Første møde med hende var i slutningen af januar, og hun lovede en masse ting, og det var rigtig godt. Har så ikke hørt fra hende siden - før idag, fordi min værtsmor igen skrev til bureauet og klagede over manglende kontakt. Selvfølgelig har min counselor travlt. Det er da klart. Hun er jo midt i sine eksaminer... Men hvorfor tog hun så jobbet? Hun ringede så til mig og undskyldte - sagde, at det aldrig vil ske igen. Men hvordan skal jeg kunne føle mig tryg og betro mig til hende, når hun ikke engang kan holde kontakten? Vi snakker om et møde hver måned. Det er blevet rigtig akavet mellem hende og jeg nu, og det har jeg det ikke særligt godt med. Kan ikke se bort fra, at det må være meningen, at min counselor skal gøre mit år nemmere, ikke sværere. Altså. Hvordan skal jeg kunne føle mig stabil, når ikke engang hun er det? Jeg synes virkelig det er for dårligt og er virkelig skuffet.
HELDIGVIS har det været en skøn dag med børnene, og det har været nemt. Fortæller om det imorgen, for har slet ikke hoved til at skrive om en god dag lige nu. Min counselor skal selvfølgelig have en chance til, for hun virker oprigtig og sød, men hun bliver så også nødt til at gøre hendes arbejde..

1 kommentar:

  1. Hej Katrine.

    Jeg kan se der er lidt knas med EurAupair's counselor. Hvis du vil have det, kan jeg godt proeve at presse lidt paa, saa du kan faa et moede med din counselor hurtigst muligt.
    Husk du ogsaa har din area coordinator du kan kontakte...
    Ellers kan jeg se du har det godt, og det er vi glade for... :-)

    Mvh.
    Morten, MyEducation.

    SvarSlet