tirsdag den 29. marts 2011

Stille, rolige dage

Der har ikke været så meget at skrive om, for weekenden var faktisk ret så almindelig og doven. Fredag spiste Kristine og jeg på Chili's - fik en margarita, wuuhu! Derefter tog vi lige kort i Barnes & Nobles overfor (følte vi lige skulle have en pause, inden vi satte os bag rettet...). Jeg købte det nyeste album med Iron & Wine. Ikke noget at råbe hurra for. Jeg blev faktisk ret skuffet. Det er slet ikke som de forrige album - en fuldstændig anden stil. Hvis ikke der stod Iron & Wine på albummet, ville jeg tro, at det var et andet band (blev faktisk i tvivl og tjekkede coveret et par gange). Hørte de første par sange på vej hen til Kristine, hvor vi skulle se film sammen med Wendy. Det var rigtig hyggeligt. Vi havde købt en flaske vin, og det endte med, at kun og jeg delte den, fordi Wendy var forkølet og på medicin. Vi snakkede alt for længe og begyndte derfor at se filmen, da klokken var alt for mange. De andre fik set hele filmen, "Easy A", men jeg fik kun set halvdelen. Måske mindre. Jeg faldt i hvert fald i søvn lang tid før de andre. Jeg lå så godt...
Lørdag sov vi længe, og vi fik derfor ikke så meget ud af dagen. Vi spiste frokost på Ithaca Bakery, og jeg tog derefter tilbage til min værtsfamilie for at arbejde. Lavede pizza med børnene, satte en film på og lagde dem i seng. Super nemt. Da Nick og Ethna kom hjem gik jeg ned og lå i min seng med en god film. Sad derefter med min tegneblok og lavede nogle skitser. Nyder virkelig at jeg er begyndt at tegne noget mere! I sidste uge købte jeg nye blyanter, kul og papir. Det var lidt dyrt, men det er det hele værd! Jeg skal så meget have et tegnekursus, inden jeg tager hjem!
Søndag skulle vi au pair piger have mødtes i Syracuse, men de andre piger fra Syracuse-området meldte pludselig afbud, og så var det ligesom ikke turen værd. Kristine og jeg tog i stedet til Ithacas sølle lille mall og fik bagefter frokost på Applebee's. Jeg købte en fødselsdagsgave til min værtsmor. Et gavekort fra en salon ved navn Satori, hvor hun kan få en spa manicure. Det er også derinde, jeg bliver klippet. Et rigtigt lækkert sted, og de er så søde.
I dag har jeg været ved at male flotte malerier sammen med børnene, som Ethna også skal have. Jeg blandede børnenes farver, så jeg kunne kontrollere maleriernes udvikling mest muligt! Prøvede at få farverne til at passe med husets farver. Ethna og Nick er meget glade for jordfarver, og det er huset meget præget af. Rowan lavede et meget fint abstrakt maleri og Fiona et stort ansigt og nogle former omkring. Vi maler mere på dem torsdag, og jeg glæder mig til at se resultatet! - og selvfølgelig til at give dem til Ethna på hendes fødselsdag lørdag.
Sidder ude i opholdsrummet lige nu, rigtig træt, med Criminal Minds kørende i baggrunden. Jeg har været henne at træne sammen med Wendy og Kristine. Imorgen tidlig er det bare Rowan og jeg. Ved ikke helt, hvad vi skal lave.. Tøjvask og derefter Starbucks, måske?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar