tirsdag den 18. januar 2011

Skoledag!

Faldt i søvn på sofaen.
Så jeg er på vej i seng nu og vil derfor ikke skrive så meget. Men jeg kan fortælle, at det har været en bedre dag i dag. Dels nok fordi børnene har været i skole et par timer... De er ikke slemme, men det er altså ikke nemt at finde på noget nyt at lave, for hver gang de keder sig! Det har været nemmere at få tiden til at gå sammen med dem i dag, og de har været lidt mere rolige. Det er når de keder sig, at de begynder en krig i mod mig. Jeg hev noget farvet papir, sakse, lim, glitter og et par kreative idéer frem, og så gik det rigtig godt! Heldigvis kræver det ikke mere end en portion kreativitet for at få børnene ned i gear.
Men jeg faldt som sagt i søvn foran fjernsynet hernede i mit opholdsrum efter aftensmaden, så jeg burde nok gå i seng nu.

Tror at jeg vil invitere de andre au pair piger herhen i en af de næste weekender.
Og jeg skal helt sikkert have skrevet en liste med idéer til, hvad jeg kan lave med børnene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar