torsdag den 13. januar 2011

NYC: Au pair Workshop

Okay.. Så jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte. 2 ½ dag i New York er lidt ligesom hundeår. Det tæller lidt ekstra. Og oven i det, så har den lange flyvetur gjort mig lidt rundt på gulvet - bogstaveligt talt. Jeg måtte skynde mig at tage fat i en af de andre piger her i går, fordi jeg i et par sekunder fuldstændig mistede kontrollen over mine ben og værelset bare kørte rundt. Og det var så heller ikke sidste gang det skete. Underlig jetlag?
Jeg har altså lidt problemer med koncentrationen, og jeg har allerede svært ved at formulere mig på dansk, men jeg skal prøve at fortælle alligevel:
Vi ankom til West Side YMCA (http://www.ymcanyc.org/index.php?id=1096) mandag ca. kl. 21., og vi skulle virkelig have gået i seng med det samme, men i stedet gik vi hen til nærmeste Starbucks, selvfølgelig.. Lige rundt om hjørnet! Tirsdag var en rigtig, rigtig hård dag, for vi var trætte.
Hver dag serveres morgenmaden  kl. 7, og undervisningen er kl. 8-17. Frokost og aftensmad er helt gratis på Old John's på Broadway. Og undervisningen er egentlig bare en masse generelt om børn, som de fleste allerede ved - hvordan man holder et barn, skifter et barn, mader et barn, laver CPR på et barn, osv.
I eftermiddags var vi fire piger, to danskere og to tyskere, der besluttede at skippe aftensmaden og finde den nærmeste subway. Vi har været på 34th Street og på Times Square. Vi var bl.a. inde i Macy's, hvor vi egentlig bare endte med at spise pizza (så meget bedre end Old John's!), Toys R Us (fine billeder kommer på facebook!), Disney Store og en masse souvenir shops, hvor vi forgæves prøvede at prutte prisen på en I LOVE NY hoodie ned under $15. Æv. Det har nok været den mest interessante dag indtil videre!
Ex. En af de tyske piger tabte sin pung ved en disk i Toys R Us og udråbte et højt: Fuck! Den mandlige ekspedient, voldsomt chokeret: "Did you really just say "Fuck"?? Vi var flade af grin.

1 kommentar:

  1. Dårlige sprogvaner er dobbelt så "farlige" over there!

    SvarSlet