søndag den 23. januar 2011

Applebee's!

Klokken er lidt mange, og huset var helt mørkt, da jeg kom hjem for lidt siden. Jeg brugte også lidt ekstra tid på at komme hjem i aften, fordi jeg ikke har GPS længere. Jeg kørte forkert og måtte vende om. Befandt mig pludselig på 79 West mod Buffalo i stedet for 79 East mod New York og dermed også Ithaca. Og så alle de der "One way streets" forstyrrer da også bare det hele! Ork. Men jeg er så heldig, at børnenes farmor sender sin GPS, som hun ikke bruger, til mig her om et par dage. Glæder mig til at få en GPS igen!
Jeg har været sammen med Kristine, den danske au pair, her i eftermiddag og i aften. Vi var i mall'en og kigge rundt. Jeg købte et par film, og nogle nødder for sundhedens skyld. Jeg havde ikke spist hele dagen, så vi tog på Applebee's for at spise aftensmad. Rigtig godt! Og lidt sjovt at sidde der igen og så at kunne huske små situationer fra dengang, jeg var lille og sad på Applebee's med familien! Jeg kan huske, at jeg SÅ gerne ville have personalet til at komme og synge fødselsdagssang for mig og var helt ubeskriveligt misundelig på dem, som blev sunget for. Og nå ja, så plagede jeg vist også irriterende meget om at få "All you can eat, ice-cream". Altså dengang... Kristine og jeg sprang desserten over. De laver jo alt for store portioner herovre. Alt for meget hovedret... Men godt var det!
Efter maden tog vi i biografen og så "No Strings Attached" med Ashton Kutcher og Natalie Portman. Det er en romantisk komedie og ikke på den kvalmende, vamle måde. Den var rigtig sjov! Og så er hovedpersonerne jo sådan helt okay pæne mennesker (!). Nogle af filmens jokes går lige lidt over stregen, og det er altså også ret godt! Jeg køber filmen, når den udkommer, for jeg vil gerne se den igen!
Det var rigtig godt at have en aften ude af huset, og Kristine og jeg havde det rigtig sjovt. 
Jeg er helt udmattet nu, så jeg vil bare gå i seng. Klokken er 1 her. Godnat!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar