søndag den 6. februar 2011

Minus Super Bowl!

Jeg er så glad. Det har været en fantastisk weekend!
Fredag eftermiddag bagte jeg cookies med børnene. Uhm. Det var de rigtig glade for! Og om aftenen tog jeg med de andre au pair piger til deres månedlige møde med deres Community Counselor. Jeg fik lov til at tage med, fordi de skulle stå på skøjter (!), og det var en vellykket aften. Vi havde det så sjovt. De sydamerikanske piger har aldrig set sne før. Det her er deres første vinter - så selvfølgelig har de heller aldrig prøvet at stå på skøjter. Wendy blev ret skrap til det. Vi filmede videoer af det og tog en masse billeder. Begge dele kommer på facebook!
Lørdag, igår, sov jeg over mig (pga. mine nye ørepropper, som jeg bliver nødt til at sove med, for at overhøre huset ældgamle rør) - jeg sov til klokken 11.30. Men det var nu ikke helt værst. Efter det skypede jeg til kl. 15. Det hjalp rigtig meget efter alle de problemer jeg har været igennem i denne uge! Jeg måtte stoppe med at skype, da min nye Community Counselor kom på besøg. Hun er ung. Meget ung. Senior på Ithaca College - og jeg var ret overrasket. Men hun virker rigtig flink, og jeg glæder mig til at møde hende igen. Hun vil gerne have mig med til college events - både "international events", hvor elever, ligegyldigt baggrund, mødes for at spise eller se film sammen, og hendes "Slow food" club events, hvor hun og sine veninder mødes og laver god mad og spiser. Det er rigtig gode muligheder for at møde folk her! Jeg glæder mig!
I går aftes kørte Wendy og jeg, trods sne- og regnvejr, til en sleepover i Paulines hus. Hun er en au pair fra Frankrig, der passer en 14-årig autistisk pige hos en rigtig kreativ og musisk familie. Jeg kan rigtig godt lide at besøge hende. Men Pauline bor altså  i Tully, som ligger en time fra Ithaca og meget nær Syracuse. Det var lidt af en tur derhen. Det sneede normalt i Ithaca, da vi kørte, men da vi kom længere nord på begyndte det at regne med "snebolde" - så store var snefnuggene! Da vi ankom til Tully, fortalte Pauline, at vi ikke skulle gøre os nogle forhåbninger om at tage videre til Syracuse senere, fordi de advarslede om "blizzard" i området. Men fint nok! Vi kørte da bare til en restaurant i nærheden og fik aftensmad, købte lidt øl på en tankstation på vej hjem og spillede Monopoly og snakkede om kulturelle forskelle til klokken 3 om natten. I morges lavede Pauline vafler til os med mablesyrup! Det sneede ikke længere, og alt var stille, så vi kørte til en "lille" sø i nærheden og gik en lang tur i den MEGET dybe sne. Jeg faldt ned i sneen flere gang og målte, at det gik længere op end mit knæ. Det var så idyllisk - alt for frosset til, overlæsset med sne - og vi gik på søen! Der kommer skønne, skønne billeder enten her eller på facebook!
I eftermiddags inviterede Ethna, min værtsmor, mig til et event, som hendes veninde havde arrangeret i en lokal beauty salon. Vi fik lavet GRATIS pedicures og manicures! Alle konerne valgte blege pink og brune farver, men jeg gik da efter den knaldrøde - selvfølgelig! Men det var så fedt at sidde der og spise små pindemadder og blive nusset om. Og jeg nød virkelig den fodmassage...
Jeg er lige kommet tilbage til huset efter aftensmad på Applebee's med Kristines forældre. De ankom til Ithaca i går og ville møde hendes au pair veninder. De er rigtig søde, og vi har haft en god aften sammen med dem. Så, ingen Super Bowl denne gang!

Billeder fra weekenden:








Ingen kommentarer:

Send en kommentar